Når man i dag fordeler ansøgere til gymnasier og hf i hovedstadsregionen, er det hovedsagelig skolerne selv, der både fordeler og kontrollerer egne fordelinger.
Hvis det, man ønsker, er ungdomsuddannelser, hvor der er sikkerhed for, at alle uanset fagligt niveau og etnisk oprindelse har lige mulighed for at blive optaget, er det nødvendigt at ændre fordelingsproceduren, og måske er der hjælp at hente fra matematikkens verden. I de senere år er der kommet et stadig større fokus på måden, elevfordelingen til gymnasier og hf fungerer på. I pressen er der blevet sået tvivl om, om man på de enkelte skoler fordeler efter lovens hensigt, eller om fordelingen til dels er styret af den enkelte rektors ønske om de bedste forhold for dennes skole. Centralt i kritikken af fordelingen står brugen af motiverede ansøgninger, og fordelingen af tosprogede ansøgere, hvor man mistænker rektorerne for simpelthen at håndplukke de bedste ansøgere til deres skole.

