Farvel. Karina Jørgensen, der har været medlem af Det Radikal Venstre i mange år, ønsker ikke længere medlemskab i partiet efter regerings fleksjobreform.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Farvel. Karina Jørgensen, der har været medlem af Det Radikal Venstre i mange år, ønsker ikke længere medlemskab i partiet efter regerings fleksjobreform.

Debat

Farvel og tak, Radikale Venstre

Regeringens fleksjobreform får et medlem af Radikal Venstre til at tage sin afsked.

Debat

Jeg må desværre opsige mit medlemskab af partiet Radikale Venstre.

Jeg har været medlem gennem flere år og har i det meste af mit voksenliv stemt radikalt.

Jeg har overvejet dette siden 28. februar, og nu er jeg kommet frem til, at jeg ikke længere kan støtte et parti, som støtter op om Mette Frederiksens fleksjobreform.

Når jeg går i seng om aftenen, har jeg svært ved at sove af bekymring og vrede.

Når jeg vågner om morgenen, er det med en bizar fornemmelse af at være deltager i en roman af Kafka, at jeg bor i et diktatur, og at det bare er et mareridt, som selvfølgelig vil forsvinde, når fornuften og logikken rammer lovgiverne.

Men det går ikke væk!

Det er surrealistisk at skulle forholde sig til, at danske politikere er i gang med at indføre en lovgivning, som har betydning for 70.000 fleksjobbere og deres familier – reelt med tilbagevirkende kraft, og ikke mange interesserer sig for det eller synes, at det er mærkværdigt.

Jeg er en af initiativtagerne til ’Stop fleksjobreformen’ og ser dagligt, at politikere både lokalt og på Christiansborg rent faktisk ikke kender til den nuværende lovgivning og slet ikke kender til det faktiske indhold og konsekvenserne af fleksjobreformen.

Det reformoplæg er en skændsel

Det er rystende og skræmmende.

Jeg må sige, at jeg har mistet tilliden til dansk politik og i fremtiden enten bliver liggende på det farlige møbel eller stemmer blankt ved folketingsvalg.

Jeg har meget vanskeligt med at forlige mig med, at et parti, som jeg hidtil har anset for at være fornuftigt, kan medvirke til at lovgive uden at lytte og uden på nogen måde ønske at indgå i dialog med de mennesker, som trods alt lever med den nuværende fleksjobordning, og som derfor bedst er i stand til at gennemskue de meget alvorlige konsekvenser.

Det reformoplæg er en skændsel og en uanstændig øvelse over for de fleksjobbere, som hidtil har levet i et af verdens bedste demokratier.

SE OGSÅ LÆSERBREV

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce