Hvad ved vi om den danske folkeskole?
»Vi ved meget«, er der nogle, som siger. For der er lavet masser af Pisa-undersøgelser, ranglister osv. »Vi ved for lidt«, siger andre. For vores samlede viden om den danske folkeskoles udvikling og aktuelle situation har indtil i dag været begrænset.
Men det er der nu rådet bod på. I 2007 begyndte de første skoler i Danmark i det såkaldte LP-projekt.
En af grundpillerne i projektet er, at skolerne leverer data baseret på spørgeskemaer til samtlige lærere og elever. Herigennem får man sikker viden om elevernes læringsudbytte, adfærd, indbyrdes relationer, vurdering af undervisning, sociale kompetencer, motivation, arbejdsindsats og fravær, om lærernes trivsel og samarbejde og om deres relationer til eleverne.
LÆS OGSÅ
Da projektet er skolernes 'eget' projekt, er svarprocenten høj. Den gennemsnitlige svarprocent er over 85, og i ingen tilfælde har den været under 80.
I 2008 deltog 158 skoler, dvs. over 10 procent af de danske folkeskoler. I 2010 blev den gentaget med de samme elever og lærere på de samme skoler. Vi kender med andre ord situationen i den danske folkeskole, og vi ved, hvordan den udvikler sig.
Straks efter at dataindsamling nr. 2 i 2010 var afsluttet, gik et hold forskere i gang med at bearbejde materialet. Nu foreligger de første resultater:
- Lærere, der arbejder sammen.
Den klart mest markante ændring fra 2008 til 2010 er, at skolernes samarbejdskultur har ændret sig: Lærerne arbejder sammen om indhold og metoder i undervisningen, og de støtter hinanden, når de støder på udfordringer i den pædagogiske hverdag.
LÆS OGSÅ
Der kan ikke være tvivl om, at det er et resultat af LP-projektet, hvor lærerne arbejder i samlet flok, i team og på nettet i e-læringsgrupper. Det er et opmuntrende resultat, for gode skoler er samarbejdende skoler, hvor lærerne taler det samme professionelle sprog.
- Bedre trivsel, bedre læring.
På de deltagende skoler trives eleverne bedre, både indbyrdes og i timerne. De oplever, at der er blevet mere ro og orden i timerne, og at omfanget af adfærdsproblemer er blevet mindre.
Effekten er, at de faglige resultater blevet bedre: Karaktererne i dansk, matematik og engelsk er sat i vejret på de deltagende skoler. Dygtige lærere, ro i timerne og trivsel giver bedre læring, både i forhold til fag og sociale kompetencer.
- Færre i specialklasse.
I perioden fra 2008 til 2010 steg omfanget af specialundervisning generelt i den danske folkeskole fra 10,9 til 12 procent af eleverne. Men i de skoler, der deltog i LP-projektet, gik udviklingen den anden vej: Her faldt tallet fra 10,9 procent til 10,0 procent. Og samtidig med at der blev sendt færre til specialundervisning, steg det gennemsnitlige læringsudbytte.
Lyder tallene abstrakte? Hvis man oversatte dem til den samlede danske folkeskole, ville effekten være, at man i stedet for ca. 50.000 kun sendte ca. 40.000 elever til specialundervisning.
- Gode lærer-elev-relationer.
I datamaterialet kan man se, at ca. 5 procent af eleverne oplever at have et særlig dårligt forhold til deres klasselærer. Samtidig klarer disse elever sig også dårligt på alle andre parametre: De trives markant dårligere end andre, både i timerne og blandt kammeraterne.
De har adfærdsproblemer. De savner struktur og variation i undervisningen. De føler sig næsten aldrig opmuntret. Og de klarer sig dårligt fagligt, og hvad angår det samlede læringsudbytte.
Skriv kommentar