»Kan det passe, at en enlig mor ikke kan være minister?«

Er der et kollektivt behov for, at bestemte typer ikke klarer skærene på toppen?

Kan det tænkes, at hvis den enlige mor, som vi ellers kender som en pjusket, statistisk figur, der har brug for alle hånde almisser fra den store fælles medlidenhedskasse, klarer sig alt for godt, så er der ingen undskyldninger tilbage for alle de andre, der synes, det er svært at få hverdagen til at hænge sammen trods parforhold og helt almindelige ni til fire-job?

Af uransagelige grunde noterer den danske presse og det politiske kommentatorkorps sig i hvert fald uden videre, at Tina Nedergaard stopper som minister for at hellige sig sit barn, der lige er begyndt i skole.

Ingen i koblet af kommentatorhanhunde har valgt at eftersætte duftsporet af en kønspolitisk uret, der er begået for åbent tæppe.