Når en ældre patient bliver indlagt på en medicinsk afdeling på sygehuset, er der behov for, at mange forskellige offentlige instanser samarbejder og deler deres viden med hinanden: Den praktiserende læge, hjemmehjælperen og hjemmesygeplejersken skal formidle deres viden om patienten til sygehusets læger.
Ofte fejler den ældre patient flere forskellige ting, som kræver, at flere forskellige afdelinger på sygehuset samarbejder om at helbrede patienten. F.eks. kan han både have en hjerte-kar-sygdom, en gigtsygdom og en psykisk lidelse på én gang. Når patienten så har fået det bedre og er klar til at blive udskrevet, skal den praktiserende læge og hjemmeplejen have informationer fra hospitalet, så de kan give patienten den bedst mulige behandling og pasning derhjemme. Alt dette kræver et samarbejde mellem flere kommunale og regionale instanser. Men det er et samarbejde, som er komplekst og kompliceret, og som ikke altid forløber glat. Det viser en endnu ikke offentliggjort rapport, som AKF, Anvendt KommunalForskning, har lavet for Fokus, Forum for Kvalitet og Udvikling i Offentlig Service. Et af strukturreformenshovedformål var at skabe en mere klar arbejdsfordeling mellem regioner og kommuner. Der skulle skabes én indgang til den offentlige sektor for borgerne, og der skulle være bedre kvalitet og sammenhæng i ydelserne.
