Pisa: Øget evaluering risikerer at give bagslag

8.B. Det er ikke ligegyldigt, hvordan man skruer nye evalueringstiltag sammen, viser flere forskellige undersøgelser fra europæiske skolesystemer. Størst succes har de evalueringstiltag, som er designet lokalt på den enkelte skole. Arkivfoto: Joachim Adrian
8.B. Det er ikke ligegyldigt, hvordan man skruer nye evalueringstiltag sammen, viser flere forskellige undersøgelser fra europæiske skolesystemer. Størst succes har de evalueringstiltag, som er designet lokalt på den enkelte skole. Arkivfoto: Joachim Adrian
Lyt til artiklen

Evaluering, herunder test, bliver af politikerne udnævnt til at være centrale redskaber i reformen af den danske folkeskole. Men er evaluering det, der kan være med til at højne kvaliteten i folkeskolen? Svaret er selvfølgelig, at evaluering i sig selv ikke øger kvaliteten, men at evaluering under nogle bestemte forhold kan være med til at inspirere til bedre undervisning. Siden Danmark for ti år siden klarede sig overraskende dårligt i den første Pisa-undersøgelse, er der iværksat en række kvalitetssikrings- og evalueringstiltag i den danske folkeskole. Efter den seneste Pisa-undersøgelse er der igen stor politisk bevågenhed på folkeskolen. Den aktuelle debat skal ses i lyset af, at der nationalt allerede er indført en række tiltag, der skal sikre kvaliteten i den danske folkeskole.

Eksempler på disse er elevplaner, trin- og slutmål, nationale test, offentliggørelse af karaktergennemsnit for de enkelte skoler og de kommunale kvalitetsrapporter, som sætter fokus på skolernes faglige præstationer. Samtidig har mange skoler også iværksat deres egne evalueringer og kvalitetssikringsprocedurer lokalt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her