Forsvarspolitikken bør være en del af det nordiske samarbejde

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen
Tegning: Anne-Marie Steen Petersen
Lyt til artiklen

De nordiske lande står i dag over for helt andre muligheder for udenrigs- og forsvarspolitisk samarbejde, end man gjorde for blot nogle år siden. Debatten under og efter Nordisk Råds session i Helsinki viser, at tiden er ved at være inde til det næste skridt – et skridt, som bør rettes mod et tættere nordisk forsvarssamarbejde på højeste politiske niveau – som foreslået af den tidligere norske udenrigsminister Thorvald Stoltenberg. Danmark, Norge og Island er medlemmer af Nato, mens Finland og Sverige står uden for samarbejdet. Norge og Island står uden for Den Europæiske Union.

Den forsvars- og sikkerhedspolitiske forankring i de nordiske lande er forskellig, men alligevel har landene en lang tradition for konfliktløsning og fredsbevarende arbejde. De nordiske lande har udviklet et tæt forsvarssamarbejde inden for rammerne af Nordefco. I jubilæumsbogen ’Nordiska Gemenskaper’, som Nordisk Råd udgav i forbindelse med sessionen i Helsinki, konstaterer forfatteren Johan Strang, at de nordiske lande hurtigt nærmer sig grænsen for, hvor langt man kan nå via et frivilligt og uforpligtende forsvarssamarbejde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her