»De konservative forsømmer en væsentlig del af partiets dna, kulturen«, skriver Nicolai Wallner og Kristoffer Weiss i et rigtig interessant debatindlæg i Politiken 10.12. De mener ikke, at vi konservative har formået at forny den ideologiske kontrakt med den del af vælgerne, der sætter klassiske kulturelle værdier og dannelse højt. Som konservativ partiformand er jeg glad for, at der er interesse for konservatismen. Og med en i øjeblikket alt for ringe tilslutning i meningsmålingerne lytter jeg naturligvis til kritik og gode råd. Jeg er dog ikke enig i, at vi konservative har forsømt kulturpolitikken. Men lad nu det være. Jeg er til gengæld enig i, at kulturelle værdier og dannelse er en afgørende del af det at være konservativ.
Konservatismen handler for mig om ordentlighed og respekt for mennesker og de værdier og fællesskaber, de har bygget op. Det konservative udgangspunkt er derfor respekt for den enkeltes frihed – og dermed også kravet om at tage ansvar både over for sig selv og sine nærmeste, men også for fællesskabet. For vi er alle en del af et fællesskab i familien, i vennekredsen, på arbejdspladsen og også af et dansk nationalt fællesskab. Og vi har en forpligtelse til at sikre, at de værdier, som mennesker i generationer har bygget op, bliver bevaret og givet videre til de kommende generationer. Og selvfølgelig også udvikle og forny i takt med tidens muligheder.
