Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
AP/AP
Foto: AP/AP

Flydende. I 'Tællelyset' må H.C. Andersens nydelige lille moderfår lade livet for sin søn (eller hallo, hvad køn er lyset egentlig? Queer!), som jo er gjort af fårefedt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'Tællelyset' fedter Andersen ind i selskab af virtuose forfattere

Ugens litterære fund er typisk Andersensk. Men hvad er det mere?

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Så fandt man et hidtil ukendt eventyr af ham der Åse Andersen, og kommentarerne begyndte at strømme.

Forfatteren Harald Voetmann gjorde på sin Facebook-profil opmærksom på, at eventyret starter på et talgsmelteri, ligesom hans egen seneste roman, ’Kødet letter’, der herved får kastet ny gammel glans over sig.

LÆS EVENTYRET

Nu skal man måske passe på at bruge ordet »glans« i denne sammenhæng, for en anden forfatter var på Facebook ikke sen til forsigtigt at spørge, om der mon ikke kunne tænkes at være noget fallisk ved det skinnende, hvide, slanke lys, der glider ud af den sydende, brusende gryde – og fødes med lysten til at blive gennemtrængt af flammende ild.

Hvis man følger det falliske spor, får man nogle sjove associationer, når lyset kaster sig ud i livet og møder »de falske venner«, der slet ikke kan se, »til hvad Gavn det kunde være«, og tager »forkert fat på Lyset«, indtil de vrede »kaster det bort som en unyttig tingest«.

Men den del af eventyret, hvor tællelyset går ud i verden, er i det hele taget lidt svær at få hånd om.

Den er den mest abstrakte, eller dér, hvor det er sværest at se den konkrete situation for sig.

I begyndelsen og slutningen er den abstrakte symbolik rodfæstet i konkrete, realistiske billeder: Vi kan se for os, hvordan tællelyset i begyndelsen trækkes op af smeltegryden, og vi kan se for os, hvordan det i slutningen bliver tændt af et fyrtøj og avler buttede dråbebørn.

Men det er svært konkret at forestille sig, hvad der sker i midterdelen.

Hvordan kaster et tællelys sig ud i livet? Hvad er det for nogle medskabninger, der ikke forstår, hvad tællelyset skal bruges til, men bare sværter det til med deres smudsige fingre? Og hvorfor føler lyset, at det selv har taget aktivt del i den destruktive tilsmudsning?

Her er det, som om den overførte betydning, historien om et uprøvet menneske, der gør sig barske erfaringer ved mødet med verden, tager over uden rigtig at kunne få konkret skikkelse i tællelyset (medmindre vi køber dildotolkningen, og den er jo plat!).

De grove løjer ligger ikke mindst i indskuddet, hvor fåret nydeliggøres i sentimental og puttenuttet kontrast til sin faktiske skæbnes barske realitet

Nu behøver man faktisk ikke at indlæse alskens seksuelle platheder (selv om det er noget, jeg til enhver tid gerne gør) for at gøre eventyret morsomt.

Eventyret er blevet anklaget for, til forskel fra Andersens senere eventyr, at være humorforladt, men det er ikke sandt. Faktisk er der i skildringen af lysets fødsel en sort, morbid humor, der godt kan stå mål med Harald Voetmanns.

»Faaret – et nydeligt lille Faar – var Lysets Moder og Smeltegryden var dets Fader«.

LÆS ANMELDELSE

Det er faktisk rimelig grove løjer det her, når man betænker, at det nydelige lille moderfår har måttet lade livet for sin lille søn (eller hallo, hvad køn er lyset egentlig? Queer!), som jo er gjort af fårefedt. De grove løjer ligger ikke mindst i indskuddet, hvor fåret nydeliggøres i sentimental og puttenuttet kontrast til sin faktiske skæbnes barske realitet.

Denne kombination af sentimentalitet og kynisme er for mig at se typisk Andersensk.

Den gælder for så vidt også eventyrets slutning. Når »Hjertet smælter« i lyset ved fyrtøjets antænding, og når vi kender lysets oprindelse i fåretalg, er det svært ikke samtidig at se hjertet som en fedtklump.

Og i den sidste sætnings billede af det brændende lys, der »lyste længe til Glæde for sig selv og dets Medskabninger«, gemmer sig den sandhed, at det er temmelig begrænset, hvor »længe« et tællelys kan brænde.

SKRIV

Se, der fik vi smudset det lys til.

Men kun for så meget desto varmere at optage den unge Andersen i det højst aktuelle selskab af virtuose forfattere, der udforsker den flydende materie som menneskets grundelement.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden