Jeg er tjenestegørende soldat i hæren og har været det de sidste syv år af mit liv. Jeg har været udsendt til både Irak og Afghanistan og har altid ment, at den indsats jeg har ydet som soldat i international tjeneste har tjent et formål - ikke kun for det land, jeg har været udsendt til, men også for Danmark og sikkerheden for den danske befolkning. Der har de seneste dage været fokus på ekstreme islamister inden for landets grænser, og det begynder at bekymre mig, at min indsats for Danmark måske har været forgæves.

Disse mennesker, der prædiker død over alle ikke-muslimer og opfordrer til terror og vold imod danske borgere og samfundet generelt, burde stoppes. Jeg er ikke særligt bekendt med den danske terrorlovgivning, men hvis det, de gør, ikke er ulovligt, så er der noget galt, og det burde der blive rettet op på. Jeg har mistet kollegaer og kammerater til Talebans vejsidebomber og har kæmpet mod Muqtada al Sadrs milits og tidligere medlemmer af Saddam Husseins republikanergarde i Basras forstæder. Jeg har svedt, blødt og grædt, men har følt, at alt dette har tjent et formål: Danmarks sikkerhed og frihed. LÆS OGSÅEr krigen i Afghanistan ofrene værd?
Men nu står den selv samme slags mennesker, som jeg har kæmpet mod i alle disse år, pludselig på Kongens Nytorv og udbreder det budskab, som Danmark sendte mig ud for at sætte en stopper for. Det er mig en gåde, at man, hver gang en dansk soldat mister livet, kan gå i pressen og udtale, at han ikke faldt forgæves, og at hans indsats for Danmark har været vigtig, når man samtidig kan tillade, at det, han kæmpede imod, får lov til at sprede sig inden for landets grænser.