Få avisen i weekenden og fuld digital adgang for 199 kr./md. i op til 6 måneder.

Dræber netmedierne den demokratiske debat?

Ordkamp. De danske avisers netmedier har vidt forskellige tilgange til debatstoffet. Nogle steder stilles der krav om, at debattører skal afgive navn og adresse. Andre steder er ordet - og tonen - noget mere fri.
Ordkamp. De danske avisers netmedier har vidt forskellige tilgange til debatstoffet. Nogle steder stilles der krav om, at debattører skal afgive navn og adresse. Andre steder er ordet - og tonen - noget mere fri.
Lyt til artiklen

»Det er helt afgørende for en sober demokratisk debat, at vi ved, hvem vi diskuterer med. Sådan har det været i avisen i mere end 100 år, og sådan bliver det nu på politiken.dk. Nu er det slut med skribenter, der ikke vil stå til ansvar for deres holdninger«.

Sådan skrev Politikens chefredaktør Bo Lidegaard, da validering af personlige oplysninger blev taget i brug for at dæmme op for anonyme debattører på Politikens interaktive kommentarfelter på nettet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. 5 hjerter: Der er ingen som dem. Det beviste hovednavnet onsdag aften på Roskilde

    2. 2

  2. Han er en af Xi Jinpings mest betroede, og hans besøg i Danmark vækker opsigt

    3. 3

  3. Er der egentlig nogen, der ved, hvad der foregår længere?!

    4. 4

  4. Splittelsen er umulig at overse: »Jeg tror ærlig talt ikke, vi kommer til at opleve USA’s 300-års jubilæum«

    5. 5

  5. ’Blink til mig' er en populær camp-sang. Men ikke alle steder

    6. 6

  6. Ørelæge: »Folk bliver chokerede, når det går op for dem, hvor meget vi bruger hørelsen«

USA har efterladt forurening i Grønland, der er mere omfattende, end det tidligere har været fremme. Det viser en kortlægning, som Politiken har foretaget af USA’s mindst 36 tidligere baser og militære installationer på verdens største ø. Flere hundredetusinde liter dieselolie, mange tusind tons farligt eller forurenet affald, millioner af liter lavradioaktivt spildevand, miljøgifte og tungmetaller er efterladt i den grønlandske natur. Forureningen skader muslinger og andre havdyr. Nu vil USA tilbage til flere af baserne.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her