Hvem har ikke gået tur i det skønne danske landskab og spurgt sig selv - mens blikket vandrede mod horisonten, forbi marker og gårde: Hvor meget mon dette landbrug egentlig får i offentlig støtte? Hvordan mon denne mark er finansieret? Jeg har. Ofte. Og nu bliver det muligt at få disse spørgsmål besvaret. Et nyt EU-register giver mulighed for, at man kan søge på hver enkelt bedrift og få klare svar: Denne bondegård modtager så og så mange skattekroner i offentlig støtte. Dermed bliver det synligt, i hvor høj grad hvert enkelt landbrug er et offentligt anliggende og dermed en del af demokratiet. Det ser jeg frem til. Og i landbruget burde man da også være glad for det. Men desværre er det tilsyneladende de færreste gårdejere og landbrugsarbejdere, der reagerer således. Så vidt jeg har forstået, anser de fleste landmænd nærmest det nye register som et indgreb i privatsfæren, og flere sagsanlæg ventes i den anledning. Jeg vil bare sige. Kære landmænd: Man vænner sig til det. LÆS OGSÅLandbrugsformand: Landmænd er fulde af ideer Vi kulturarbejdere bliver ikke fornærmede, når vi bliver spurgt om, hvor meget vi modtager fra stat, kommune eller EU.
Det anser vi for et naturligt og legitimt spørgsmål.

