Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Elite? Der er plads til alle på de moderne universiteter. Tegning: Mette Dreyer

Elite? Der er plads til alle på de moderne universiteter. Tegning: Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Universitetsrektor: Masseuniversitet og eliteuniversitet kan sagtens forenes

Et højere uddannelsesniveau giver gevinster for hele samfundet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er blæst om universiteterne og især humaniora.

DI med flere agiterer for, at der skal uddannes færre humanister, og at der bør afsættes færre forskningsressourcer til humanistiske videnskaber. Omvendt er der andre, som mener, at humaniora er blevet for erhvervsrettet, og at masseuniversiteternes voksende optag har kvalt de humanistiske uddannelsers dybe faglighed.

Der er altså utilfredshed med udviklingen – fra flere sider.

Et samfund uden et stærkt humaniora er et fattigt samfund. Men samfundet er i forandring, og der stilles berettigede krav også til de humanistiske uddannelser.

Min påstand er, at humaniora på linje med de øvrige videnskaber skal kunne kombinere den dybe forskningsspecialisering med moderne, fleksible uddannelser for de mange – og faktisk er godt på vej.

Den udvikling ses også i Europa. For nylig var jeg i Hannover i selskab med vigtige aktører i den tyske universitets- og forskningsverden: universitetsrektorer, formænd for Helmholz og Max Planck-selskaberne.

Formålet var at diskutere mulige reformer i det tyske universitetssystem, som i modsætning til det danske står splittet og med en væsentlig del af forskningen uden for universiteterne. Tilsvarende diskussioner finder sted i Storbritannien, Irland, Portugal, Holland, Finland og Sverige.

I Frankrig, hvor studenteroprøret i 1968 startede, har universiteter, grand écoles og forskningscentre i flere år nærmet sig hinanden, og i Paris er universiteter som Pierre et Marie Curie og Sorbonne på vej mod fusion, mens et helt nyt stort universitet, Université de Lorraine, er opstået ved en fusionsproces mellem tre universiteter i Nancy og et i Metz.

Målet med reformerne er at sikre forskningsbaserede universitetsuddannelser til mange studerende, og ikke kun for eliten.

På masseuniversitetet er der naturligvis fokus på uddannelsesområdet, fordi de mange studerende skal kunne opfylde behov i hele samfundets bredde.

Regeringen har sat det centrale mål, at 60 procent af alle unge skal gennemføre en videregående uddannelse og 25 procent en universitetsuddannelse. Det er vi på vej imod. De danske universiteter har de senere år øget optaget og sænket frafaldet.

Et samfund uden et stærkt humaniora er et fattigt samfund.



Aarhus Universitet optog sidste år over 6.700 bachelorstuderende, og studentertallet har rundet de 40.000. Til sammenligning var der for 50 år siden 3.400 studerende i alt på universitetet.

Den udvikling afspejler også den globale udvikling. Tal fra Unesco viser, at 165 millioner mennesker på verdensplan var indskrevet på en uddannelse ud over ungdomsuddannelserne i 2009. Det er 65 procent flere end i år 2000. Og det giver god mening.

Et højere uddannelsesniveau giver nemlig ikke alene gevinst for individet – men også for samfundet generelt. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har for nylig dokumenteret, at hver enkelt højtuddannet bidrager betragteligt til samfundsøkonomien.

1960’ernes universitet var opbygget omkring fagdisciplinerne, og der var relativt få studerende. At genindføre det system er hverken ønskeligt eller muligt.

Men overgangen til masseuniversitetet betyder ikke, at der ikke er plads til dyb faglighed og eliteuddannelser. Eliteforskning er stadig en forudsætning for et godt universitet og gode universitetsuddannelser, men forskningsbaseret viden skal i fremtiden indgå i nye sammenhænge. Præcis hvordan det skal ske, er op til de enkelte fagmiljøer at definere.



Når der i dag sættes spørgsmålstegn ved det faglige niveau på nogle humanistiske uddannelser, er det blandt andet, fordi der skal uddannes til et bredere arbejdsmarked end tidligere.

I dag uddannes ikke alene gymnasielærere og forskere, men også f.eks. arbejdskraft til den brede private sektor. Af den grund er det nødvendigt at indrette studieordningerne, så uddannelserne er anvendelige flere steder.

Det er forventeligt, at næsten alle skifter beskæftigelse flere gange i livet, og det er i hvert fald sikkert, at der hele livet igennem skal lægges ny viden til den, man har opnået gennem sin uddannelse. Derfor skal grundlaget være i orden, og evnen til at lære skal være stærk.

Reorganiseringen af den danske universitetssektor har bl.a. resulteret i, at den klassiske universitetsmodel med fokus på forskning og uddannelse er blevet suppleret med vidensudveksling og talentudvikling som hovedopgaver.

Netop talentudviklingen er det, der gør, at masseuniversiteterne samtidig kan være eliteuniversiteter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dag uddannes ikke alene gymnasielærere og forskere, men også f.eks. arbejdskraft til den brede private sektor.



I gennemsnit får omkring 10 procent af de studerende mulighed for at gennemføre en forskeruddannelse. På Aarhus Universitet har vi f.eks. 3.000 unge talenter i ph.d.- eller postdoc-programmer.

Det svarer stort set til antallet af studerende på 1960’ernes eliteuniversitet, og det illustrerer, at der stadig er plads til eliten på de danske universiteter, selvom vi mere end nogensinde udbyder uddannelser til bredden.

På mødet i Hannover og på lignende konferencer om Europas universiteter ses der med respekt og nysgerrighed på de danske reformer.



Man har lagt mærke til, at de danske studerende i udlandet generelt klarer sig godt, og danske ph.d.er og postdocs er velkomne overalt. Samtidig har dansk forskning en gennemslagskraft, som kun overgås af Schweiz.

Dermed ikke sagt, at der ikke er udfordringer. Den aktuelle debat om fagligt niveau og økonomiske rammer er vigtig, og universitetssektoren skal til enhver tid være parat til at deltage i den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det er vigtigt at understrege, at vi i Danmark har kombineret masseuniversitet og eliteuniversitet, og at vi har et godt udgangspunkt. Også på humaniora.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden