I morgen er det fem år siden, at Jyllands-Posten offentliggjorde 12 Muhammedkarikaturer, hvoraf nogle var hånlige og dæmoniserende i en grad, så de fleste engang ville have kaldt dem propagandakarikaturer.

Den dimension udelades imidlertid, når sagen bekvemt reduceres til et spørgsmål om ’ytringsfrihed’. Desværre har ekstremister reageret på offentliggørelsen med vold og dødstrusler, som vi selvfølgelig tager utvetydigt afstand fra, men det skal ikke hindre en diskussion af rimeligheden og hensigtsmæssigheden af kollektiv dæmonisering af religiøse mindretal. Vi har ingen problemer med kritik af islam eller andre religioner, heller ikke med krasbørstig polemik. Men det betyder ikke, at vi behøver at bifalde hvad som helst. Det synspunkt deles da også reelt af de fleste. Lod krisen eskalere Modsat den første karikaturkrise tog den danske regering f.eks. prompte afstand, da Dansk Folkepartis Ungdom i 2006 gennemførte en hånekonkurrence, hvor Muhammed blev fremstillet som en øldrikkende og urinerende kamel.