I de senere år har kvindekampen fokuseret på erhvervsbestyrelser og professorater på universiteterne.
Begge steder er kvinderne stærkt underrepræsenteret, blandt professorer er således kun omkring hver tiende en kvinde. Men der er nu også store skævheder andre steder, f.eks. i regering og centraladministration. Af Danmarks for tiden 19 ministre er syv kvinder. Så ved første øjekast kunne det se ud til, at kvinderne er nået langt i politik. Men Danmark har aldrig som Norge haft regeringer, hvor kvinder udgjorde halvdelen eller flertallet. De danske kvindelige ministre sidder mest på sekundære ministerposter. Vi har i modsætning til en række andre lande aldrig haft en kvindelig statsminister. En moderne regering har et indre hierarki. Ministrene er reelt opdelt i en slags A-ministre og B-ministre.
A-ministre sidder på de vigtigste poster. De sidder gennemsnitligt længere på samme post end B-ministre. For eksempel var det i mange år sådan, at en statsminister nåede at udpege fire forskellige trafikministre efter tur. Også den nuværende statsminister har haft fire transportministre. Mændene sidder tungt I ministerier som Kirkeministeriet, Sundhedsministeriet og Fødevareministeriet har der tillige været langt flere ministerskift end i Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Finansministeriet. Og den korte funktionstid hæmmer deres muligheder for at styre området.
