1. januar holdt Helle Thorning-Schmidt sin første nytårstale som statsminister.

Flere kommentatorer havde på forhånd udpeget nytårstalen som et afgørende skillepunkt for statsministeren, der den seneste tid har været i modvind. Normalt er der ellers ikke meget på spil i en nytårstale. Det er et overblik over året, der gik, og de udfordringer, regeringen ser som prominente i det kommende år. Men netop denne gang var der altså ifølge kommentatorerne endog ganske meget på spil for Helle Thorning-Schmidt. Nytårstalen hører inden for retorikken til den epideiktiske genre. Det er en genre, der handler om at rose eller dadle et emne, altså en lejlighedstale. Vi finder den til bryllupper og begravelser, og vi finder den i store situationer som statsministerens nytårstale. Når man kigger på epideiktiske taler, er det således sjældent, man kan forvente konkrete forslag til, hvordan vi skal løse verdens problemer.