Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Digitalisering. Idealet om den bogløse skole er urealistisk, skriver dr.pæd. Alexander von Oettingen. Tegning: Mette Dreyer

Digitalisering. Idealet om den bogløse skole er urealistisk, skriver dr.pæd. Alexander von Oettingen. Tegning: Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Computeren kan på ingen måde erstatte skolebogen

Når skoler i øjeblikket skifter bogen ud med computeren, skifter de også undervisningen ud med socialiseringen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mere undervisning med computeren og mindre undervisning med traditionelle skolebøger. Væk med de kedelige lærebøger og ind med iPads og tablets. Sådan lyder det fra både Danmarks Lærerforening og Dansk Erhverv.

Den digitale undervisning er mere interessant, relevant og styrker fagligheden. Det bakkes op af eleverne, som også mener, at skolen kunne være sjovere, hvis den knytter mere an til deres onlineliv. Lærerne på deres side efterspørger mere efteruddannelse og oprustning på it-udstyr.

Kun hver anden lærer mener, at skolen fokuserer nok på it i skolen, og det er et problem, som skolens ledere må sætte ind over for og landets læreruddannelser kvalificere til.

Digitaliseringen er kommet for at blive og er – ved siden af inklusion – folkeskolens største udfordring. Udfordringen består ikke kun i at få lærerne til at anvende it eller at indkøbe mere udstyr, men i at finde ud af, hvorledes de digitale medier med deres enorme hastighed og omskiftelighed ændrer vores opfattelse af folkeskolen.

Computeren er ikke bare endnu et medie som tavlen og bogen. Den sætter grundlæggende spørgsmålstegn ved, hvad skolen egentlig er, og hvad skolen egentlig kan?

Hvordan skal skolen f.eks. omgås den enorme videns- og informationsmængde, som mediet stiller til rådighed? Hvordan skal skolen navigere i onlinelivets mange tilbud? Alt kan ikke formidles og læres i skolen, men med digitaliseringen kommer alt i princippet ind i skolen uden filter og sammenhæng.

Selvfølgelig kan vi ikke undvære computeren i skolen, men spørgsmålet er, om læringen og undervisningen kan undvære skolebogen



Spørgsmålet bliver så, hvordan skolen på den ene side begrænser den viden, samtidig med at den skal formidle viden? En af de kendte strategier, som vi p.t. ser rundt i kommunerne og folkeskolerne, er at satse strategisk på teknologien og udskifte bogen med computeren.

Idealet er ’den bogløse skole’ til fordel for ’den digitale skole’.

Forestillingen er, at skolen 2.0 er tættere på elevernes hverdag og ikke mindst tættere på deres onlinefremtid.

Men hvor sympatisk og forståelig denne strategi end er, så forkert kan den vise sig at være. Ikke kun fordi den opstiller en forkert modsætning mellem bogen og computeren, men fordi den eksplicit vil give det indtryk, at man kan holde skole uden bøger.

Selvfølgelig kan vi ikke undvære computeren i skolen, men spørgsmålet er, om læringen og undervisningen kan undvære skolebogen, og om man i det hele taget kan holde skole i onlinelivet?

DEBAT

Den polske filosof Zygmunt Bauman har forsigtigt spurgt, om børns onlineliv er foreneligt med undervisningens offlineliv. I spørgsmålet ligger en erfaring, som vi er i gang med at miste blikket for. Skolen har sin egen lærings- og undervisningstid, som ikke er onlineverdenens hastige tid.

Det digitale medie sætter turbo på tiden og er grænseløst, mens undervisningen har brug for begrænsninger – både på tid og indhold.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når bogen er så væsentlig for skolen, skyldes det bl.a., at den indtræder som formidler mellem elevens læringsproces og verdens mangfoldighed. Undervisningen ville bryde sammen, hvis bogen ikke fandtes, fordi man ellers ikke kan repræsentere en verden, som elever har brug for at lære om. Havde vi ikke bogen, måtte vi lære fra hånden til munden.

Det digitale medie sætter turbo på tiden og er grænseløst, mens undervisningen har brug for begrænsninger – både på tid og indhold



Derfor har man i skolen mange forskellige bøger: lærebogen, undervisningsbogen, fritlæsningsbogen, højtlæsningsbogen, historiebogen, opslagsbogen, lærerens bog, elevernes bøger, men også den digitale bog.

Alle disse forskellige bøger har det tilfælles, at de udtrykker bogens betydning for undervisningen og læringen. Ingen kan lære i kaos og tilfældighed. Bøger skaber en vis orden og uorden, som elever kan ordne deres tanker omkring, så de ikke spørger i blinde. Bøger afgrænser og begrænser den viden, som skal formidles i undervisningen, fordi den viden ikke ’bare’ vises af sig selv.

LÆS ARTIKEL

Undervisning handler ikke om at vise et under, men at læreren viser en sammenhængende orden, som ikke umiddelbart træder frem. I skolen vises de sammenhænge, som eleverne ikke ser i deres naturlige omgang med hinanden og i deres erfaringer med verden.

Gennem grammatik, sprog og litteratur udvides elevernes hverdagssprog og livserfaring. I historie- og kristendomsundervisningen udvides elevernes forståelse af deres egen biografi og deres forståelse af tilværelsens endelighed. Og i de naturvidenskabelige fag udvides elevers kendskab til og viden om naturen i dem og omkring dem.

Fagene og lærebogen er systematiseringer og kategoriseringer af ’mennesket’ og ’verden’, som i den form ikke findes i livet, men som netop derfor kan formidles og læres. ’Livet’ som sådan erfares, leves og opleves, men det underviser ikke. Dertil har vi brug for skolen og bogen. Uden ’boglig’ viden ingen undervisning.

Onlinemediet har brug for offlinemediets distance – og det er bl.a. undervisningen og faglighedens boglighed

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Det udelukker ikke det digitale medie og onlinelivet, tværtimod. Det skal også læres. Men i modsætning til elevers dagligdag skal det læres gennem undervisning. Og det er noget andet end at lære det gennem socialisering.

Uden for skolen lærer eleverne i deres onlineliv – på godt og ondt. I skolen må de træde i distance til dette liv for at lære om det på nye måder. Onlinemediet har brug for offlinemediets distance – og det er bl.a. undervisningen og faglighedens boglighed.

Når kommuner og folkeskoler i disse dage er i gang med at skifte bogen ud med computeren, er de også i gang med at skifte undervisningen ud med socialiseringen. Det er næppe en frugtbar vej. Moderne mediedidaktik er noget andet.

Det må handle om at undervise i det, som det digitale medie ikke viser, for at elever kan lære at begå sig kompetent i onlinelivet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden