Taxametersystem bør til eftersyn

Eftertanke. Taxametersystemet er muligvis 'det mindst ringe' system, mener dagens skribenter. Men det ændrer ikke ved, at der er behov for at rense ud i de indbyggede skavanker, der følger med systemet, bl.a. kvalitetstab. Arkivfoto: Thomas Borberg
Eftertanke. Taxametersystemet er muligvis 'det mindst ringe' system, mener dagens skribenter. Men det ændrer ikke ved, at der er behov for at rense ud i de indbyggede skavanker, der følger med systemet, bl.a. kvalitetstab. Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Som samfund er Danmark i stigende grad afhængigt af højtuddannede unge, der kan skabe innovation, vækst og nye arbejdspladser.

Det er gået op for den nye regering, der har sat et nyt mål om, at 60 procent af en ungdomsårgang i 2020 skal have en videregående uddannelse. Men spørgsmålet er, om de vinger, der skal løfte de høje ambitioner, er stærke nok. Boksebolden i debatten har ofte været taxametersystemet, som er det system, der fordeler bevillinger til uddannelsesstederne, alt efter hvor mange studerende der bliver optaget, og hvor mange der gennemfører. I tænketanken DEA har vi analyseret taxametersystemet og dets indvirkning på effektivitet og kvalitet. Vi har set på systemets historik og spurgt over 180 institutledere på universiteter og uddannelsesledere på professionshøjskoler og erhvervsakademier om deres syn på systemet. Vi har set på taksternes udvikling og på, hvad man gør i flere lande omkring Danmark. Analysen er mundet ud i tre overordnede konklusioner:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her