Drukkultur. Sådan var det ikke i gamle dage, skriver debattør om de unges økonomi, der åbenbart giver mulighed for umådeholdent alkoholindtag.
Foto: Marius Nyheim

Drukkultur. Sådan var det ikke i gamle dage, skriver debattør om de unges økonomi, der åbenbart giver mulighed for umådeholdent alkoholindtag.

Debat

Hvordan har de unge råd til at drikke sig i hegnet hele tiden?

Min generation havde ikke økonomi til at drikke, som unge gør i dag.

Debat

Siden rektor for Ørestad Gymnasium foreslog en form for regulering af gymnasieelevernes alkoholindtag, når man fester på skolen, har flere på denne plads givet udtryk for utilfredshed med rektorens forslag.

Holdningen hos majoriteten af eleverne er, hvis jeg har forstået det korrekt, den, at det er enhvers ret at »drikke sig i hegnet« – som det så poetisk hedder i dag – når og hvor man finder det legitimt. Og jeg har også læst det antydet, at ’sådan har ungdommen altid været’.

Den fejlagtige påstand vil jeg dog gerne gendrive af den simple grund, at fortidens unge simpelthen ikke havde økonomi til det!

Min egen generation havde i hvert tilfælde ikke.

Jeg er født i 1938 og kom i lære i 1955 til den i tiden ret høje løn af 44 kr./uge. Af disse 44 kroner betalte jeg efter aftale med far og mor, da jeg fik lærepladsen, l5 kroner for kost og logi og 10 kroner til en tøjkonto i den lokale herreekviperingsforretning.

Derudover betalte jeg for mælk til min madpakke, og jeg skulle holde mig selv med cykel. Og som far sagde: Så kan du gå ud og more dig for resten!

Men hvordan gjorde man så lige det?

Jeg er opvokset i Allerød Kommune, og i hele området fra Hillerød og ud imod Øresund afholdtes dengang massevis af baller hver weekend.

Vi læredrenge var faste gæster for at svinge pigerne fra kl. 21.00, og klokken kunne godt blive 03.30, før orkestret sluttede med en stille ’lårgnider’.

Før vi nåede så langt, havde vi i reglen først hjulpet tjenerne med at rydde salen og tænde lysene i de små lysestager på bordene. Vi var tre unge mænd, som altid var sammen.

Vi fandt altid hurtigt et bord og bestilte typisk en øl pr. mand.

Jeg vil vove den påstand, at den form for ’livsglæde’, som gymnasieeleverne udlever igennem deres ’megarusS’ til festerne, reelt er en form for eskapisme

DEBAT

Når ballet sluttede – tidligt eller sent – så var tjeneren forbi bordet for sidste gang og ’løfte flasken’ – og først nu! – var flasken tom. 6,5 time med én øl pr. mand!

Vi havde ikke penge til flere, hvis vi også skulle have til en citronvand i tilfælde af, man nu fandt en sød pige i løbet af aftenen.

Derfor gjaldt det om at tjene lidt lommepenge på ét eller andet, inden der var bal næste lørdag.

Jeg vil vove den påstand, at den spontane livsglæde, vi i min ungdom udlevede, var ’ægte’ livsglæde – og ikke en ’pseudo-glæde’, der alene var tilvejebragt ved indtagelse af store mængder spiritus eller euforiserende stoffer.

Selvfølgelig var der også bøller dengang, men dem kendte tjenerne, så når de ’spillede op’, tog tjenerne dem i hoved og røv og smed dem ud. Sådan!



Jeg vil også vove den påstand, at den form for ’livsglæde’, som gymnasieeleverne udlever igennem deres ’megarusS’ til festerne, reelt er en form for eskapisme.

Det er ikke ægte livsglæde!

Det her indlæg er nu ikke skrevet for at skabe en diskussion med nutidens unge om, hvad livsglæde er – og hvorledes man skal udleve den.

Tiderne skifter, og i dag er det moderne at ’drikke sig i hegnet’!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce