0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jeg foragter kvindesynet i 'Sex and the City'

Serien er kvindefornedrende og symptomatisk for alt, hvad der er galt med kvinders syn på sig selv.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
CRAIG BLANKENHORN/AP
Foto: CRAIG BLANKENHORN/AP

Højdepunkt. De fire hovedpersoner ferierer i Abu Dhabi i seriens anden filmatisering, 'Sex & the City 2'.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tak Morten Brask, for dit indlæg om kvinders valg af mænd. For du beskriver tanker, jeg selv har haft, selvom jeg tilhører det køn, du kritiserer. En ting, der i særdeleshed adskiller mig fra mine jævnaldrende, er min indædte foragt for succes-tv-serien ’Sex and the City’.

I lang tid forstod jeg ikke, hvorfor jeg modsat mine jævnaldrende veninder havde lyst til at kværke Carrie med hendes forbandede sko og slå hovederne på de tre andre sammen.

Mit raseri skyldtes, at serien er enormt kvindefornedrende og symptomatisk for alt, hvad der er galt med kvinders syn på sig selv og samfundet i almindelighed, og deres prioriteringer i særdeleshed. Derfor finder jeg det også relevant at nævne i forbindelse med dit indslag omkring kvinder og deres syn på mænd.

LÆS ARTIKEL

I serien møder vi Carrie, der på forunderlig vis har råd til at holde en lejlighed i et af New Yorks bedre kvarterer samt en garderobe bestående udelukkende af dyre designermoder og et næsten patologisk forhold til sko, på en jævnt sølle klummeskribentløn.

Først vælter den ene, så den næste ind i hendes liv og er hele omdrejningspunktet for seriens handling, med kun få afstikkere. Som om det ikke var slemt nok, er hun til sidst nødsaget til at smide alt, hvad hun har i hænderne for at flytte til en anden verdensdel ... på grund af en mand som tydeligvis er narcissist.

Jeg drog lettelsens suk, da hun så fornuftigt nok vælger at forlade ham – ikke for at søge sine egne drømme eller karriere, eller slet og ret fordi han var en egoistisk kæmpebaby – men til fordel for en anden mand. Hun burde sælge sine sko og bruge pengene på en psykolog.



Bedre går det ikke de andre kvinder i serien. Bl.a. har vi en advokat, der opgiver sin karriere for først at føde et barn og dernæst passe sin kærestes demente mor.

Hvis mine medsøstre så gladelig vil hoppe ned i det sorte hul, Lise Nørgaard beskriver i ’Kun en pige’, hvor kvinder ikke kan andet end at se godt ud og knalde, samt forherlige denne livsstil på tv, så kan de have det så godt.

Jeg skal personligt smide deres dyre sko i nakken på dem, hvis det betyder, at de lader os andre være i fred.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts