Velfærdsstatens fundament smuldrer

Jobsøgning. Det kan blive vanskeligt for landets fagforeninger og arbejdsløshedskasser at fastholde deres medlemmer – og dermed de kollektive ordninger – hvis dækningsgraden på dagpengeområdet skrider, og det sker i øjeblikket. Arkivfoto: Finn Frandsen
Jobsøgning. Det kan blive vanskeligt for landets fagforeninger og arbejdsløshedskasser at fastholde deres medlemmer – og dermed de kollektive ordninger – hvis dækningsgraden på dagpengeområdet skrider, og det sker i øjeblikket. Arkivfoto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

De seneste år har vist, at der gradvist er sket en forandring i værdien af en række af velfærdsstatens ydelser. Det skyldes især, at der ikke er fuld indeksering af udviklingen i en række sociale ydelser – især som følge af aftalen om satspuljen – som i de fleste år medfører, at ydelserne stiger lidt langsommere end prisudviklingen. Konsekvensen er, at der år efter år overføres penge fra et velfærdsområde til et andet – og at der altså sker en forskydning og gradvis ændring af værdien og dækningen af de pågældende ydelser. Et konkret eksempel – her fra dagpengeområdet – kan belyse konsekvenserne af ændringer på såvel kortere som længere sigt: Dette er samtidig et område, hvor udviklingen kan medføre andre forandringer i den danske model, herunder også når det gælder medlemskab af en faglig organisation.

I tabellen er vist, hvordan udviklingen i dækningsgraden på dagpengeområdet har været siden 2003. Ved dækningsgrad forstås, hvor meget den offentlige velfærdsydelse (her dagpenge) giver i procent af tidligere indkomst.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her