Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forskerinde. Rime Bahij El-Houri, der forsker i naturstofkemi på Syddansk Universitet, er en af de forskere, som Danmark godt kunne bruge flere af, mener Det Frie Forskningsråd.
Foto: ADRIAN JOACHIM

Forskerinde. Rime Bahij El-Houri, der forsker i naturstofkemi på Syddansk Universitet, er en af de forskere, som Danmark godt kunne bruge flere af, mener Det Frie Forskningsråd.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kvindelige forskere er for tilbageholdende

Vi har brug for de kvindelige forskningstalenter, som gemmer sig.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I dag offentliggør Det Frie Forskningsråd (DFF) navnene på de 33 forskerledere, der har fået en bevilling under rådets ambitiøse forskerkarriereprogram Sapere Aude (’Vov at vide’).

Forskningslederne kan ud over selve bevillingen glæde sig over, at de er vurderet til at ligge helt i top inden for deres felt, for bevillingerne er udelukkende givet efter forskningskvalitet i stærk konkurrence med andre dygtige forskere.

De 33 forskningsledere får gennem de store Sapere Aude-bevillinger mulighed for at samle en forskergruppe omkring sig og dykke ned i egne forskningsideer.

Men ser man ned over listen over bevillingsmodtagerne, springer det i øjnene, at kun fire ud af de 33 forskere er kvinder.

Det ærgrer os, for rådet har de senere år været særligt opmærksomt på kvinderne – blandt andet med et program specielt rettet mod kvindelige forskningsledere, der så sent som i 2009 blev bevilget 70 millioner kr. til.

Samme år viste en undersøgelse i øvrigt, at kvinder har lige så stor succes som mændene med deres ansøgninger til forskningsrådene, så meget tyder altså på, at vi er blevet bedre til at udnytte hele dansk forsknings talentmasse, og vi er overbeviste om, at dette inden for en ganske kort årrække vil give udslag på kønsbalancen i den danske forskningsverden.

DEBATINDLÆG

Men som vores Sapere Aude-bevillinger viser, er der stadig en skævhed på de højere karrieretrin – på lektor-, seniorforsker- og professorniveau.

Faktisk ligger vi her under EU-gennemsnittet.

Det har man lov til at udvise lidt utålmodighed med. Der findes ingen lette løsninger, men det er indlysende, at det gælder om at have en god kønsrepræsentation på ph.d.- og postdoc-niveau, så der er nok kvindelige forskere at rekruttere til de højere niveauer. Og her mener vi, at vi allerede er nået langt.

Kvindelige forskere skal i højere grad rejse ud, tage ledelseskurser, optræde i bedømmelsesudvalg osv., som også er områder, hvor kvinder har vist sig at være mere tilbageholdende end mænd.



Dernæst gælder det om noget så banalt som at få kvinderne til at søge stillinger og forskningsmidler, for en del af forklaringen på den skæve kønsbalance er, at mænd simpelthen søger oftere og om mere end kvinder.

Vi mener, at det er hér, den største udfordring ligger, og vi må derfor spørge os selv, hvordan vi får de dygtige kvinder til at komme på banen.

LÆS ARTIKEL

Og endelig handler det om, at kvindelige forskere i højere grad skal rejse ud, tage ledelseskurser, optræde i bedømmelsesudvalg osv., som også er områder, hvor kvinder har vist sig at være mere tilbageholdende end mænd.

Der er som nævnt ingen lette løsninger, så alle gode kræfter bør bringes i spil for at løse problemet. Vi står som samfund over for et utal af udfordringer, der kalder på en forskningsmæssig indsats, og vi skal give de allerbedste – uanset køn – mulighed for at deltage i den opgave.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden