Jeg fik mig noget af ubehagelig en øjenåbner i dag. Jeg var ude at gå en tur med en af mine gode venner, og på vores lille tur mødte vi nogle fyre fra Odense, som vi faldt i snak med. Under vores snak kom to piger forbi, som ikke har været mere end 12-13 år gamle. På det her tidspunkt var det blevet sent på natten. Pigerne nåede halvvejs forbi os iklædt alt for korte shorts og tætsiddende og korte trøjer. Derudover virkede de ret fulde. En af pigerne henvendte sig til mig og spurgte, om hun ikke kunne få nogle smøger af mig, da hun er på vej til en fest. Jeg prøvede at fortælle hende, at jeg ikke havde nogen, men hun blev ved med at insistere på, at hun ville købe nogle af mig. Jeg tror helt seriøst, at mit hjerte sprang et slag over den aften. De piger burde ligger derhjemme i deres egen seng og sove eller se ’Disneysjov’ for den sags skyld. Det er helt fint, at man har det sjovt, hygger sig med sine veninder og prøver nogle grænser af, men ikke i den grad! Og da slet ikke som 12-årig!
For fanden, de piger aner jo ikke engang, hvad puberteten er endnu, og alligevel render de rundt og udstiller sig selv på den måde og opfører sig, som var de 19-20 år. I den alder er man i mine øjne stadig kun et barn og bør lave, hvad børn nu laver. Hvor er der gået galt, Danmark? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv lige siden, og jeg tror, jeg har fundet svaret. Det, vi mangler i Danmark, er rollemodeller. Den kommende generation har ikke nogen at se op til. Der gemmer sig sikkert nogle hist og her, men de er svære at få øje på. Udfordringen er ikke at skabe nogle gode forbilleder. Problemet er, at min generation er dem, de unge ser op til, og vi er ikke meget bedre selv. Jeg vil vove den påstand, at mange unge i dag faktisk opfører sig præcis som de piger, jeg rendte ind i. Den eneste forskel er, at når man er 18-19 år, er det i orden at opføre sig på den måde. Problemet er jo i bund og grund, at vi unge i dag er nogle dårlige forbilleder. Når man er 13 år, er alt, man vil, jo at være ligesom de seje 9.-klasser eller sin storebror. Så kan man spørge sig selv, om det er godt? I mine øjne: Nej. For hvad laver de seje 9.-klasser? Eller storebroren på 17 år? Det kan siges med et enkelt ord: D-R-U-K.
