Druk. »Det en form for carpe diem. Når det er weekend, siger de: »Nu lever jeg i nuet og drikker mig tæskelam«« forklarer forsker Jeanette Østergaard.
Foto: Martin Zakora (arkiv)

Druk. »Det en form for carpe diem. Når det er weekend, siger de: »Nu lever jeg i nuet og drikker mig tæskelam«« forklarer forsker Jeanette Østergaard.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Unge drikker hjernen ud for at slippe presset

Forsker Jeanette Østergaard foreslår højere aldersgrænser og højere priser.

Debatindlæg

Det er på tide, at vi gør op med den positive opfattelse af alkoholkulturen.

Lige fra teenageårene ser vi danskere alkohol som en nydelse. Vi skaber en positiv fortælling om, at det er alkoholen, der samler os og skaber fællesskab. Det er blevet en del af den måde, vi forventes at nyde på i en forbrugskultur.

Men når helt unge drenge og piger drikker spandevis af gajolshots, Bacardi Breezere og øl weekend efter weekend, er det en farlig vej, vi bevæger os ned ad«.

Sådan siger Jeanette Østergaard, der er sociolog og rusmiddelforsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

De unges druk er et problem, siger du. Men det er der vel ikke noget nyt i. Det har vi fået at vide i årevis?

»Det er rigtigt, at vi længe har haft et højt forbrug i Danmark sammenlignet med andre lande. Det nye er, at vi i den undersøgelse, vi netop har lavet af unges druk, har fundet ud af, at det hænger tæt sammen med en opfattelse af, at de gennem ekstrem druk opnår ekstrem nydelse«.

Så druk er en form for ekstremudøvelse i nydelse? Kan de unge ikke gøre det gennem andet end alkohol?

»Rent utopisk kan man forestille sig, at man kunne have noget andet at være sammen omkring, men i Danmark, også fordi så mange voksne drikker rigtig meget, er alkohol blevet det, der markerer en stor begivenhed, når alle stimler sammen på barerne til J-dag, når der er fodbold og fadøl på stadion, eller når der skåles i kommenssnaps til julefrokosten«.

Hvor kommer trangen fra til at nyde så maksimalt som muligt?

»Det en form for carpe diem. Når det er weekend, siger de: »Nu lever jeg i nuet og drikker mig tæskelam«. Det er måden, vi har konstrueret vores samfund på. For de unge er det accelereret og virkelig sat på spidsen. De unge knokler dagligt med skole, lektier, fritidsjob og sport, derfor har de et endnu større behov og mulighed for at slippe tøjlerne, når de får fri. Og det får de ved at mødes til privatfester og drikke og slå sig løs og miste al kontrol. Sådan er logikken i den danske forbrugskultur lige fra 15-års alderen«.

Har du nogen eksempler på det?

»Især for drenge handler det om at miste kontrollen. Nogle fester er direkte rettet mod at eksperimentere med, hvor langt man skal gå for at miste kontrollen, helt til man ligger hjælpeløs på klinkegulvet og knækker sig i toiletkummen«.

Næsten alle unge har stiftet bekendtskab med alkohol, inden de rammer 18-19-års alderen, og over halvdelen af dem drikker 10 genstande mindst en gang om måneden.

Ud over at miste kontrollen og eksperimentere mener Jeanette Østergaard, at de unges druk er en indlejret logik i forbrugssamfundet, som drejer sig om, at man har ret til at nyde.

Hvad betyder denne opfattelse af alkoholen?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det betyder, at alkohol opfattes som noget positivt, og man går til rusmidlet med en lethed. Hvis der endelig er nogen, der snakker om alkohol som noget farligt, handler det om sociale eller psykiske problemer og ikke om alkoholen i sig selv. Vi kan bedst lide fortællingen om alkohol som noget, der samler os og skaber fællesskab«.

Hvad med dagen derpå, tømmermændene, det er da ikke positivt?

»Det skulle man ikke tro. Men faktisk viser undersøgelser, at knap 75 procent af danskerne er positivt indstillet over for alkohol. Når man snakker med de unge, bliver selv tømmermænd opfattet som noget positivt – det skulle man jo ellers ikke tro var en positiv ting. De unge kan måske godt fortryde nogle af de ting, de gjorde til festerne, hvis de dansede vildt på bordene eller kyssede med den forkerte, men det gør stadig ikke deres oplevelse af festen til noget negativt. Men der er stadig nogle regler – nydelsen er afgrænset. De skal stadig disciplinere deres krop og fremstille den på en bestemt måde, det ligger også i selve akten op til festen at tage det fede festtøj på, lægge vildere makeup end til hverdag. For piger især er der også grænser for, hvor meget kontrol de kan slippe. For hvis de har mistet kontrollen lidt for mange gange og været sammen med for mange fyre, mister de status«.

Hvad så med unge, der ikke drikker og går til fester, er der overhovedet plads til dem socialt i et forbrugssamfund?

»Næsten alle unge har stiftet bekendtskab med alkohol inden de rammer 18-19-års alderen, og over halvdelen af dem drikker 10 genstande mindst en gang om måneden. Så det er rigtig få, som ikke er med i det sociale drukfællesskab. Men når der stadig er nogle, der ikke er det, betyder det ikke, at de ikke er med i noget socialt. Det kan være, at de har et fællesskab centreret omkring andre ting, for eksempel at sidde en hel weekend med vennerne og spille computerspil«.

Nordisk Råd kom i begyndelsen af året med nogle anbefalinger til nye alkoholregler, blandt andet at hæve alkoholafgifterne og forbyde alkoholreklamer såsom de velkendte Cult-piger fra busreklamer. Men sundhedsministeren mener ikke, at der er brug for ny lovgivning, men for holdningsændringer.

Alkoholkulturen er et stort samfundsproblem – over 6.300 dør af druk hvert år, 585.000 har et skadeligt forbrug af alkohol, og 140.000 er alkoholikere, vi bruger 600 millioner kroner på alkoholbehandling hvert år. Tager vi danskere ikke alkohol alvorligt nok?

»Nej. Det er på tide, vi gør op med den positive opfattelse af alkoholkulturen. Men holdningsændringer og lovgivning må følges ad. Vi kan starte med at sørge for, at den eksisterende lovgivning håndhæves. Unge må købe alkohol, fra de er 16, men mange steder bliver det ikke overholdt, så der bør politikerne sørge for, at aldersgrænsen bliver overholdt. Jeg forstår ikke, hvorfor Danmark skal være et særtilfælde i forhold til aldersgrænsen. I andre europæiske lande skal man være 18 år, før man må drikke. Hvorfor skal danske unge begynde to år tidligere?«.

Så du mener, aldersgrænsen bør sættes op?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ja, det er en af de ting, man bør kigge på for at få alkoholforbruget sænket. En anden strategi vil være at se på prisen på alkohol. I mine undersøgelser har jeg kigget på førfesten. Når de unge får mulighed for at komme ud i nattelivet som 18-20-årige, bliver privatfesten omdannet til en førfest. Og der bliver der virkelig drukket intenst. Det er relativt billigt at købe sprut i supermarkederne, og ret tilgængeligt. Jeg mener, man bør hæve afgiften på alkohol«.

Hæve priserne, siger du? Det er jo det omvendte af, hvad regeringen har af tiltag nu for at undgå grænsehandlen ...

»Det paradoksale er, at selvom regeringen i 2003 og 2005 sænkede priserne, steg alkoholforbruget ikke. Nogle alkoholteoretikere mener, at vi er nået til et mætningspunkt – vi kan simpelt hen ikke drikke mere alkohol i Danmark, end vi gør i dag. Så i stedet for hele tiden at sænke priserne, så lad os forsøge at få danskerne til at indtage mindre alkohol ved at hæve prisniveauet. Håndhævelse af reglerne, højere aldersgrænser og højere pris vil få de unge til at drikke mindre«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce