Historien gentager sig, og man bør lære af den, siger man.
Gentagelse er det i hvert fald, når Danmark efter et halvt århundrede igen kommer til at mangle arbejdskraft og skal invitere kloge hoveder til landet. At lære af historien derimod eller bare huske den er straks sværere. Derfor er det på tide at mindes historien om et par mænd, der blev inviteret til Danmark som arbejdskraft og arbejdede sig gamle. En tyrkisk mand, 33 år, sund og rask, ankom efter to lange togrejser til København anno 1967. Med sig havde han en kuffert, en arbejdsinvitation og en adresse til en dansk industrivirksomhed. Forud for rejsen havde han på hovedbanegården i Istanbul forladt kone, børn og vellidte kolleger.


