På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen 10 mål for Danmark i 2020. Et af disse mål er, at integration af ikke-vestlige indvandrere på det danske arbejdsmarked skal være blandt de bedste i EU i 2020. Søger man svar på de ikke-vestlige indvandreres integration i regeringens egne tal, bliver man glædeligt overrasket. Integrationsministeriet konkluderede således 8. februar, at: »Dansk arbejdsmarkedsintegration er blandt EU’s bedste«. Problemet er, at Integrationsministeriets opgørelse fordrejer billedet på tre væsentlige områder. For det første bruger Integrationsministeriet gamle tal fra forrige år, selv om der findes tal for de tre første kvartaler af 2010. Realiteten er imidlertid, at integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet under krisen er faldet i et sådant omfang, at den er sat hele fem år tilbage.
Ekspert: Høj pris for kikset integration For det andet ser Integrationsministeriet kun på EU15 og ikke EU27-landene, hvilket betyder, at flere EU-lande, der er bedre til at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet, ikke tages med i tallene, med den konsekvens, at Danmark kunstigt kommer højere op på integrationsrangstigen. For det tredje ser Integrationsministeriet kun på indvandreres erhvervsfrekvens i forskellige EU-lande og ikke på forskellen/gabet i erhvervsfrekvensen mellem personer med dansk oprindelse og indvandrere, som traditionelt er det mål, der bruges i forhold til at måle arbejdsmarkedsintegration. Et mål, som Integrationsministeriet selv tidligere har anvendt på sin hjemmeside. Anvender man således de nyeste tal, inkluderer samtlige europæiske lande fra Eurostats opgørelse, og måler man samtidig det oftest anvendte begreb for arbejdsmarkedsintegration, vendes Integrationsministeriets konklusion pludselig på hovedet. Billedet er i stedet, at Danmark i 2010 lå på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-EU-lande på arbejdsmarkedet.
