Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: ANDERS BIRCH
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»2010'erne bliver fornuftens årti«

Følelserne har længe udkonkurreret fornuften. Men nu er det slut, mener debattøren, Morten Albæk. Kommentér.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En reklamevirksomhed hyldede for nylig, at 90 pct. af alle handlinger og valg, vi mennesker foretager os, er ubevidste og drevet af vores følelser og ikke vores fornuft.

De fejrede det som et vidunderligt og positivt forhold, som blot venter på at blive udnyttet i profittens hellige navn.

Men de kære reklamefolk er kommet et par årtier for sent.

Ikke i erkendelsen af, hvor meget vi måtte være drevet af vore følelser, men i forventningen til markedet om, at det forstår at udnytte disse følelser dygtigt og effektivt.

Det sker nemlig allerede og i et omfang, vi ikke har kendt mage til tidligere.

Aldrig har reklame og markedsføring været så sofistikeret i appellen til vores følelser. Aldrig har vi brugt så mange ressourcer på terapeutiske foranstaltninger til at finde os selv og komme i kontakt med vores inderste følelser.

Og aldrig har den politiske diskurs været drevet så meget af følelser og talt til vores frygt, vores magelighed og vores grådighed, som vi har været vidner til i det årti, vi så småt står ved udgangen af.

Bør begrædes Men at mennesket er blevet så irrationelt, at det vigtigste pejlemærke er følelser snarere end fornuft, hvad enten det gælder vores kommercielle virketrang, vores personlige udvikling eller udviklingen af det samfund, vi er borgere i, er ikke noget, der bør besynges, men noget, der bør begrædes.

At blive styret af følelser i stedet for at blive ledt af fornuften er det samme som at give sig i sine følelsers vold, og fornuftsbaserede argumenter er her enten overflødige, unødvendige eller decideret besværlige for vores måde at træffe såvel personlige som kollektive beslutninger på.

Det kommende årti skal og vil være et opgør med dette følelsernes tyranni. Et fornuftens årti. Af den simple årsag, at denne verdens mest presserende problemer ikke løses af det, der har skabt dem, nemlig den selvoptagethed, flygtighed og enfoldighed, som følger af at lytte til følelser og adlyde umiddelbare behov.

Vi fik fornuften foræret med de græske naturfilosoffers logiske tænkning. Vi mistede den til den katolske kirke og den sorte middelalder.

Og vi fik den retur igen med oplysningstiden og den franske revolution, som stillede mennesket dets selvbestemmelse i udsigt ved løftet om med fornuftens anvendelse at gøre sig til herre over egen skæbne snarere end til slave af guddommelig vilje.

Fornuftens veje og vildveje har siden det 18. århundrede været mange og mindet os om, at det hører til fortællingen om den menneskelige fornuft, at den på én gang er kilden til menneskelig selvbestemmelse, lykke og velstand og til menneskelig undertrykkelse, ulykke og forarmelse.

Derfor har vi indset, at fornuften må bindes til sig selv (hvad er nemlig alternativet?) gennem en retsstat, som beskytter mennesket mod to farer: dets egen svaghed og fornuftens pervertering i totalitær styring, kontrol og knægtelse af menneskets frihed.

Så meget desto større er den tragedie, som vi er vidner til, når følelser og individuelle behov fejres som løsener på vore fælles problemer.

Fornuften mistes til vore inderste følelser
Her i omegnen af 250 år efter oplysningstiden er vi nemlig i færd med at miste fornuften igen. Ikke til kirken og en heteronomt begrundet gudelig almagt. Ej heller til truslen fra dens verdslige lige. Nej, vi er ved at miste fornuften til os selv og vore inderste følelser.

Den simple følelse og det umiddelbare behov er blevet mål og middel i jagten på menneskelig lykke og rigdom.

Men det ændrer intet som helst ved den simple kendsgerning, at netop fejring af et liv, hvor man altid udtrykker sine inderste følelser og udlever sine umiddelbare behov som det gode, hvis ikke lykkelige liv, er en af de væsentligste kilder til de globale problemer, som menneskeheden står over for.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor kan den inderste følelse og det grundlæggende behov næppe heller udgøre svaret på spørgsmålet om, hvordan vi løser de presserende problemer, som menneskeheden står over for nu og mange år frem.

Klima- og energikrisen, naturkatastroferne, spredning af aids på flere kontinenter, den verdensomspændende økonomiske krise, den vedvarende hungersnød i Afrika, den geopolitiske destabilisering osv.

Alle er de problemkomplekser, som netop ikke kalder på mennesker, der investerer egne følelser, imødekommer egne behov eller følger egne tilbøjeligheder.

Og her er vi ved kernen af følelsernes fattigdom. Følelser er som udgangspunkt private. For uanset hvor private vores følelser er, så har de handlinger, som disse følelser måtte afstedkomme, en konsekvens for andre mennesker.

Derfor er det bydende nødvendigt, at vi netop ikke giver os i følelsernes vold, men tværtimod kommer på afstand af vore følelser.

At vi tvinger os selv på afstand af os selv som privatpersoner ved at distancere os fra de følelser, som undsiger sig den rationelle begrundelse, som vi forpligter os på i det øjeblik, vi interagerer og kommunikerer med vores medmennesker og -borgere.

Unge tænker anderledes

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At der er grund til optimisme på denne konto, og at næste årti ikke blot skal, men vil være et fornuftens årti, skyldes, at den generation, der er blevet voksen efter 9/11, grundlæggende vil orientere sig anderledes i verden. De ved nemlig, at tidligere systemer og vante tankemåder har spillet fallit og ikke har kunnet tilbyde løsninger, men derimod blot har forstærket problemer ved at lade individet leve sit liv ud fra, hvad det føler og mener, snarere end hvad det kan begrunde og lade sig overbevise om.

Denne generation mærker nemlig konsekvenserne af alskens ufornuft på deres egen krop, og de mærker disse konsekvenser på en anderledes påtrængende, objektiv og dermed handlingskrævende måde end tidligere generationer. Pointen er således, at de ikke kan andet end at orientere sig anderledes. At de ikke kan andet end ræsonnere anderledes. At de ikke kan andet end handle anderledes. Derfor vil vi være vidner til en oprørstrang, en kreativitet og en positiv troløshed over for traditioner, systemer og strukturer, som er hidtil uset og uhørt, og hvis hele drivkraft vil være den fornuft, som drives af lige dele logik og praktisk erfaring.



  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden