Arven fra antikken og de gamle kulturer fra Mellemøsten er væsentlig for vores verdenssyn og samfundets indretning, uanset hvilken religion – eller slet ingen – vi bekender os til. En af forudsætningerne for denne erkendelse er, at både gamle og nye sprog kan studeres på landets universiteter.
Er det ikke længere tilfældet, reduceres vilkårene for hele det humanistiske grundarbejde.



