Kender du det at glæde sig helt vildt til at få noget godt at spise?
Endelig har du lyttet til dine venners mange anbefalinger af lige netop denne meget omtalte restaurant. Bordet er bestilt for flere måneder siden, men der er ikke plads før nu. En smilende ung tjenerinde anviser bordet, mens hun udenadsmesser en masse ord i samme toneleje, som vel er en præsentation af bespisningsmulighederne, man dog ikke forstår så meget af.
