Min telefon ringede, mens jeg stod og snakkede med Erik på stilladset.

Det var en journalist fra fjernsynet, der manglede en såkaldt ‘almindelig dansker’ til en udsendelse samme aften. Indslaget skulle handle om østudvidelsen. Jeg spurgte Erik, men han var lidt usikker. »Hvad skal jeg sige?«, spurgte han. Jeg fortalte ham, at han bare skulle sige, hvad han mente. Fortælle familien Danmark hvordan han selv oplevede den udenlandske arbejdskraft i byggebranchen. Alt det, han har fortalt os andre i skurvognen. Det tog lang tid, men jeg fik ham overtalt. Og så fortalte han kameraholdet om dengang, han skvattede ned af stilladset, fordi polakkerne havde fjernet rækværket. Om mester, der havde truet med fyresedler. Og hvordan knægten ikke kunne finde praktikplads. Næste dag var Erik stiktosset, frustreret, ked af det. Ikke fordi hans udtalelser var klippet sammen til ukendelighed. Men fordi indslaget slet ikke handlede om østudvidelsen, og dermed ikke om ham og hans bekymringer.