En af mine veluddannede venner kom engang til at sige om en gruppe, han havde været sammen med, at »de var befængt med underklassesynspunkter«. Det er vist det, man kalder for en ’slip of the tongue’. Og den nedsættende pointe var, at mennesker uden eksamensbeviser og gode månedslønninger er forandringsangste, xenofobe, fremmedfjendske og i det hele taget tunge og ulidelige, når de sidder dér i den sorte lædersofa i netundertrøje og forbander udviklingen langt væk. Desværre sniger denne stereotype opfattelse af den femtedel af befolkningen, der er dårligst stillet, sig mere og mere ind i bevidsthederne på debattører, analytikere og politikere. Som et håndfast faktum. Socialgruppe 5 = fremmedfjendskhed og angst for forandringer. Basta!

Stemmer ikke på Pia
Dét skete også, da Socialdemokraternes næstformand, Nick Hækkerup, forleden i en kronik her i avisen – ’S er middelklassens parti’ – fremstillede de sidste ti års VKO-flertal som en uhellig alliance mellem »underklassens frygtsomhed og overklassens grådighed«.

S er nu middelklassens parti Her blev underklassen fremstillet som »mennesker, der forståeligt nok repræsenterer en udbredt frygtsomhed over for de forandringer, der sker i vores samfund«. Og han fik også skrevet, at »det borgerlige flertal, anført af Dansk Folkeparti, har været dygtige til at tale til underklassens frygt for udviklingen«. Som Hækkerup konkluderede: »Frygtsomheden i underklassen har været en væsentlig del af drivkraften i det borgerlige flertal«. Føj for den lede, så lad os hellere satse på middelklassen og dens værdier, kom ’arbejderpartiets’ næstformand, Nick Hækkerup, næsten til at skrive, mens han holdt ’underklassen’ og dens holdninger ud i strakt, analytisk arm og brugte den anden hånd til at holde sig for næsen.