Danmarks Statistiks nye beskæftigelsestal har medierne formidlet med følgende budskab: Indvandrerne er ekstra hårdt ramt af beskæftigelsesnedgang under krisen. Der henvises til, at beskæftigelsesfrekvensen for de ikkevestlige indvandrere fra 2009 til 2010 er faldet med 4,3 procentpoint, hvorimod det tilsvarende fald for danskerne ’kun’ er på 3 procentpoint. Men det er langtfra hele sandheden. Beskæftigelsesfrekvensen afspejler to tal: 1) antallet af alle i den erhvervsaktive alder, aldersgruppen 16-64 år, dvs. hvor mange der kunne have været i arbejde; og 2) antallet af alle beskæftigede i aldersgruppen 16-64 år, dvs. hvor mange der er i arbejde. Og beskæftigelsesfrekvensen beregnes som det andet tals andel af det første. Med hensyn til det første tal udvikler de to grupper sig forskelligt i de her år. Antallet af danskere i den erhvervsaktive alder falder år for år, hvorimod antallet af ikkevestlige indvandrere i den samme aldersgruppe stiger år for år. Det betyder eksempelvis, at danskerne ikke behøver at øge antallet af beskæftigede for at øge beskæftigelsesfrekvensen. Hvis de bare kan holde antallet af beskæftigede i ro, vil beskæftigelsesfrekvensen stige helt af sig selv, alene fordi der år for år bliver færre i den erhvervsaktive alder. Omvendt forholder det sig for de ikkevestlige indvandrere. For bare at holde beskæftigelsesfrekvensen i ro skal de hvert eneste år øge antallet af beskæftigede, fordi der bliver flere i den erhvervsaktive alder. Det stiller krav om relativt flere nyansættelser, som naturligvis vanskeliggøres af krisen. Dertil kommer, at de ikkevestlige indvandrere har en overrepræsentation af unge, som er ekstra hårdt ramt af krisen. For at illustrere dette kan vi for syns skyld se på, hvad der vil ske, hvis vi låser antallet af alle i den erhvervsaktive alder fast til et 2009-niveau, men fortsat bruger faktiske beskæftigelsestal fra 2010. Billedet vil vende fuldstændig: Danskerne vil pludselig opleve et større fald i beskæftigelsesfrekvensen end de ikkevestlige indvandrere. Derfor skal man passe lidt på med en overfladisk sammenligning af beskæftigelsesfrekvensens udvikling for de to grupper. Mere relevant er det at sammenligne de faktiske beskæftigelsestal fra før og under krisen, jf. tabellen.
Tallene har skæringsdato 1. januar. Derfor er 2008-tallene fra før finanskrisen, hvis vi daterer finanskrisens start til september 2008, hvor ledigheden begyndte at stige. Som det fremgår af tabellen, har de ikkevestlige indvandrere og efterkommere målt på udviklingen i antallet af beskæftigede således performet bedre end danskerne under krisen. Tallene for 2008 og 2010 kan ikke fuldt ud sammenlignes, fordi Danmarks Statistik i 2009 overgik til at anvende e-indkomst som datagrundlag, og alene på grund af den nye opgørelsesmetode faldt beskæftigelsestallet med omkring 70.000. Nedgangen i beskæftigelsen er derfor en smule overvurderet for begge grupper, og endvidere har denne nedjustering af beskæftigelsestallet især ramt ungegruppen, som der er relativt mange af i den ikkevestlige population. For den ikkevestlige gruppe nærmer vi os derfor noget, der ligner status quo, det vil sige stort set det samme beskæftigelsesniveau både før og efter finanskrisen. En anden relevant indikator er udviklingen i antallet, der modtager enten A-dagpenge, kontant- eller starthjælp, og også her viser det sig, at de ikkevestlige indvandrere og efterkommere har performet bedre end danskerne under krisen. Danskerne har haft en vækst på 97 procent fra juni 2008 til juni 2011, hvorimod væksten for de ikkevestlige indvandrere og efterkommere ’kun’ har været 29 procent.
