»I min fodboldklub skærer vi noget af vores børns næser af, når de er helt små. Det er noget, vi har gjort i masser af år, og bestemt ikke noget, som samfundet skal blande sig i. For i den klub, som jeg tilhører, har vi ret til at praktisere vores traditioner, som vi vil«. Dette udsagn lyder selvfølgelig noget syret, og hvis nogle forældre begyndte at skære noget af deres børns næser af, så ville de pågældende forældre omgående blive straffet, og børnene ville være i risiko for at blive tvangsfjernet.
Omskåret studievært: »Det er det rene tortur« Når det kommer til religiøse skikke, som er lige så aparte som dette eksempel, forholder det sig derimod helt anderledes. Jeg tænker her på hele debatten omkring mandlig omskæring. En debat, der for alvor er blusset op, efter at en tysk domstol nedlagde forbud mod dette fænomen.

