Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

hjemmepasning. Som hjemmegående mor må man selv skabe sit sociale samvær for sig selv og barnet.
Foto: DALSGAARD MIRIAM (arkiv)

hjemmepasning. Som hjemmegående mor må man selv skabe sit sociale samvær for sig selv og barnet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Drop fordommene om hjemmegående mødre

Med en hjemmegående mor møder mit barn lige såvel den ufaglærtes datter som lægens søn.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg hørte i radioen den anden dag, at vi forældre, der passer vores børn hjemme, er ens.

Vi skulle efter sigende komme fra samme segment, have de samme værdier og dermed frarøve vores børn at møde mennesker, der er anderledes end dem selv. Den enfoldige fordom fik mig til at kaste et overbærende smil på glemte sager-kassen på vores bogreol.

For når man ikke får sit sociale samvær serveret på et sølvfad på jobbet og i daginstitutionen, må man selv skabe det.

Jeg kigger ned i kassen med alle ’glemmerne’ i tankerne og konstaterer, at jeg aldrig før har haft en så bred bekendtskabskreds, som siden jeg blev hjemmegående mor. Der er nemlig ikke så mange hjemme, så os, der er, finder sammen på kryds og på tværs, på trods af forskellighederne.

Hvis jeg var gået den slagne akademikervej, havde jeg sikkert aldrig siddet ved mit bord og drukket kaffe med makeupartisten, pædagogen, billedkunstneren og social- og sundhedsassistenten. Og min 1½-årige datter havde ikke leget med deres børn, for hun var sikkert havnet i samme top-3-liste-vuggestue, som alle de andre akademikere sender deres børn i.

Den ufaglærtes datters sutsko ligger side om side med lægens søns sut dernede i min glemte sager-kasse. Folkeskolelærerens hårelastik er der også, og tv-journalisten, der sprang ud som forfatterskolet børnebogsforfatter, har glemt sin blå plastikske.

Teologens handske ligger ved siden af ateistens hue, og hippiens armbånd ved siden af hipsterens solbriller. Min lille kasse afliver fordommen om, at vi er ens, selvom vi alle er en del af den samme minoritet.

For at det ikke skal være løgn, er de forsørgende m/k-ægtefæller lige så forskellige som de hjemmegående. Faktisk er dem, der passer deres børn hjemme, ikke engang alle forsørget af en ægtefælle. Der kan arbejdes i andre tidsrum end 8-16, og det benytter mange forældre, der passer deres børn hjemme, sig af.

De hjemmepassede børn har lige så forskellige forældre som de udepassede børn. Og dog; der er alligevel én faggruppe, der er overrepræsenteret, når jeg i tankerne skimmer mit netværk af 180 hjemmegående forældre i Københavnsområdet: pædagogerne og pædagogmedhjælperne.

Måske er det, fordi de alligevel var inden for faget. Eller måske er det samme syndrom som det, der gør sig gældende, når langt størstedelen af landets jordemødre føder derhjemme og ikke der, hvor de assisterer alle andre med at føde. Hvem ved?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden