Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Roald Als

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hjælpen til udsatte grønlændere er alt for dårlig

Kun to procent af de grønlandske hjemløse er i behandling for deres misbrug eller psykiske sygdom.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udsatte grønlændere i Danmark får ikke ordentlig hjælp til deres ofte massive problemer. Gruppen er blevet svigtet i årevis, og problemet vokser blot i takt med det stigende antal tilflyttende grønlændere: Socialministeriet anslår, at der lever mellem 1.000 og 1.200 udsatte grønlændere i Danmark.

Men tallet kan i realiteten være dobbelt så højt, mener flere eksperter og praktikere på området. De har længe fortalt om et stigende antal grønlændere (især unge), der flytter spontant til Danmark uden at have forberedt et forsørgelsesgrundlag eller sted at bo og i stedet ender i hjemløshed, misbrug eller fattigdom.

På grund af et begrænset politisk fokus på gruppen mangler der viden om udsatte grønlændere. Derfor gennemførte Rådet for Socialt Udsatte i efteråret selv en undersøgelse af, hvorfor nogle grønlændere bliver udsatte, når de flytter til Danmark. I den forbindelse talte vi med 12 udsatte grønlændere i Danmark.

Undersøgelsen og beretningerne fra de sociale organisationer viser en tydelig tendens: Der bliver gjort alt for lidt for at hjælpe disse mennesker.

For eksempel viser hjemløsetællingen fra 2013, at kun 2 procent af de grønlandske hjemløse er i behandling for deres misbrug eller psykiske sygdom, mens tallet er 15 procent for danske hjemløse.

Derudover vidner beretningerne fra de sociale organisationer og fagfolk om manglende indsatser, få midler, lav prioritering af området hos beslutningstagerne og personale på socialkontorer, der ved alt for lidt om grønlændere og deres særlige udfordringer ved at forstå dansk og danskerne.

Sidstnævnte er en meget væsentlig faktor. For er der én ting, som fagfolk og rådets egen undersøgelse slår fast, er det, at grønlænderes anderledes forventninger og manglende kendskab til den sociale indsats og danske forhold spiller en meget stor rolle i spørgsmålet om, hvorfor nogle grønlændere bliver udsatte i Danmark.

Modsat hvad man kunne tro, får grønlændere i denne henseende ingen fordele ud af at være en del af rigsfællesskabet. Rigsfællesskabet betyder, at grønlændere og danskere frit kan rejse mellem og opholde sig i de to lande. Og grønlændere, der kommer til Danmark for at bo, har ret til danske velfærdsydelser – de skal dog aktivt søge om dem.

I teorien har grønlændere altså et stort forspring i forhold til andre indvandrere – men i praksis sætter rigsfællesskabet grønlændere tilbage i køen: Når man er udlænding over 18 år og kommer til Danmark for at bo, er man næsten altid omfattet af integrationsloven. Så får man tilbudt en bolig, et integrationsprogram med danskundervisning, kursus i danske samfundsforhold og opkvalificering til arbejdsmarkedet. Men fordi grønlænderne er danske statsborgere, er der ingen pligt til at tilbyde integrationsprogrammer.

»Andre fra andre lande får en tilbudspakke: Her kan du bo, her har du kontanthjælp. Men Danmark og Grønland bliver set som det samme. Hjælpen er gør det selv-agtig. Men mange grønlændere er ikke gode til at udtrykke sig«, siger Lukas, som er en af de medvirkende i rådets undersøgelse.

Kommunikationsproblemer fylder også, når kontakten til det danske hjælpesystem finder sted– et system, det for socialt udsatte mennesker i al almindelighed er en jungle at finde rundt i.

Udsatte grønlændere har præcis de samme vanskeligheder, men kæmper derudover med problemer med det danske sprog – foruden de sociale og kulturelle forskelle.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er mange grønlændere, der ikke er 100 procent på dansk. Derfor kan vi og socialrådgiverne nemt misforstå hinanden,«siger Aviaja, som er en anden medvirkende i rådets undersøgelse.

Desuden er en del grønlandsk kommunikation nonverbal: en rynken på næsen kan betyde ’hvem’ eller ’nej’. En del grønlændere er også tilbageholdende og ønsker at være medgørlige. Så en grønlænders reaktion på en dansk socialrådgivers uforståelige forklaringer kan for den danske socialrådgiver blive opfattet som en accept af det sagte.

LÆS KRONIK

Men bliver der slet ikke fra centralt hold gjort noget for udsatte grønlændere? Jo. Men indsatsen har indtil videre vist sig at være for inkonsistent og præget af lappeløsninger. Satspuljefinansierede projekter sættes i gang, men stopper, når pengene slipper op.

Under de betingelser bliver der ikke udviklet den ekspertise og de særlige fagligheder, der er nødvendige for at give socialt udsatte grønlændere en bedre behandling.

Der er rigtig mange led i kæden mellem en grønlænders afrejse fra Grønland og tilværelsen som udsat i Danmark. Oplysning i Grønland om Danmark og det danske system kan gøres meget bedre, og heldigvis er man ved at lave en oplysningskampagne om netop dette i Grønland. Ankomsten til Danmark og indføringen i regler, skikke og sprog trænger til et gevaldigt løft. Og indsatserne for de mennesker, der alligevel ender som udsatte, skal prioriteres meget højere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som et forsøg på at samle disse mange led holdt rådet i går en konference om udsatte grønlændere, hvor de cirka 150 deltagere både tæller socialministeren, den grønlandske minister for familie og justitsvæsen, forskere, fagfolk og praktikere.

Rådet håber, at deltagerne med hver sin viden og kompetence kan give hinanden og de danske og grønlandske beslutningstagere et fagligt indspark til, hvordan indsatsen for udsatte grønlændere kan blive meget bedre.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden