Engang i slutningen af 70erne rodede jeg i gamle familiepapirer og læste der, at min morfar havde været æresdoktor i Riga. Det var virkelig eksotisk. Riga var jo dengang langt ude i fjernheden. Og dog havde de baltiske lande været en del af os.
Kort efter var jeg præst ved en begravelse til den ’lettiske afdeling’ på Vestre kirkegård, og igen? Havde vi været hinanden så nær? Ja, hvad var Europa uden Prag og Budapest? Men vi havde glemt, at Østersøen var et indhav i vores egen region? Bortset lige fra den Botniske bugt som forbandt Finland med os andre, lå resten af landene ovre i Fjendeland. Kun Jugoslavien fik jævnligt turistbesøg, og når vi andre rejste i landene bag jerntæppet, var det næsten altid med en politisk dagsorden om at møde dissidenter og lignende.
