Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat

Vi skal have Europas Forenede Stater

Der er ingen vej uden om et langt mere integreret EU, lyder det fra den afgående europaparlamentariker Daniel Cohn-Bendit, der er valgt for De Grønne.

Debat

»Jeg er godt klar over, at vi ikke får et Europas Forenede Stater i morgen, men det er min drøm, at vi får det om 20-30 år. Og hvis vi ser på vores europæiske historie, så går det i den retning«.

Sådan lyder det fra den 69-årige tysk-franske europaparlamentariker Daniel Cohn-Bendit, der er den ene af to præsidenter for den grønne gruppe i Europa-parlamentet. Han blev først kendt som studenteroprørsleder i maj 1968 i Frankrig, hvor han blev kaldt Røde-Danny på grund af sit politiske ståsted og sin hårfarve.

Siden har han været forlægger, aktivist og politiker og har bl.a. arbejdet med integration for bystyret i Frankfurt i en årrække. Cohn-Bendit har siddet i Europaparlamentet siden 1994 – han har været valgt skiftevis i Tyskland og i Frankrig – og han er indædt forsvarer af et stærkt EU.

Fra 2010 har han været en del af den såkaldte Spinelli-gruppe, der bl.a. tæller Jacques Delors, Joschka Fischer og Guy Verhofstadt, og som arbejder hen imod en europæisk føderation.

LÆS KOMMENTAR

Daniel Cohn-Bendit er ikke tilhænger af et centraliseret Europa, hvor alting bestemmes i Bruxelles, men han drømmer om et føderalt Europa a la USA, hvor de enkelte stater har stor frihed til at bestemme deres egen politik. Han mener, at et meget stærkere EU og helst et Europas Forenede Stater er det eneste, der kan sikre Europa suverænitet i fremtiden.

»Vi er nødt til at være realistiske og se på, hvor verden bevæger sig hen. Vi kan kun forsvare vores europæiske levemåde og vores suverænitet i en globaliseret verden ved at blive langt mere integrerede i EU, end vi er i dag. Om 30 år vil ingen af de nuværende EU-medlemslande være en del af G8 – hverken Tyskland, Frankrig eller Storbritannien – og derfor er vi nødt til at have én fælles stemme i Europa. Ellers bliver vi kørt over«.

Men der er ingen europæere, der ønsker et Europas Forenede Stater. Tværtimod. Alt peger på, at de fleste ønsker mindre EU.

»Selvfølgelig er det fristende, når vi som nu står midt i en krise, at sige: ’Vi har det meget bedre, hvis vi står alene som land’ - hvad enten vi er franskmænd, danskere eller tyskere - og jeg forstår godt følelsesmæssigt, hvorfor folk tænker sådan, men man er nødt til at spørge, om det kan fungere i praksis. I en globaliseret verden, hvor dem, der bestemmer økonomisk, de største virksomheder, er meget større end de enkelte nationalstater, er vi nødt til stå sammen. Hvis vi vil være med til at regulere verdensmarkedet, må vi være større end i dag. Danmark kan intet gøre alene. Holland kan intet alene. Sådan er det bare«.

På et overordnet plan har du måske ret, men ingen borgere drømmer hede drømme om et stærkere EU. Så hvordan ser du det ske?

»Der er behov for europæiske politikere, der har en vision. Jeg tror faktisk, at de fleste mennesker godt kan lide politikere, der brænder for noget og har klare forestillinger om, hvordan verden kunne være anderledes. Desværre er de fleste politikere efterhånden skamfulde ved at tale pænt om EU og Europa. Men vi har altså en europæisk levemåde, som vi skal forsvare. Der er ikke så stor forskel på franskmænd og danskere, og hvis du ikke tror på mig, kan du bare tage til Texas eller Beijing. Hvis vi er bange for at tale om Europa, har vi tabt«.

Men det er de færreste politikere, der forsvarer EU – tværtimod er der også mange af dem, der mener, at EU bestemmer for meget.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg synes helt ærligt, at de nationale parlamenter og politikere er dødssyge. De er så meget ude af trit med virkeligheden. De tror, at kloden drejer rundt om København eller Berlin. Men det holder jo ikke. Sandheden er, at ingen kineser aner, hvad København er. I lever på en løgn i Danmark, hvis I tror, I kan alting selv, og at I har jeres frihed, blot fordi I ikke er med i euroen – den løgn må I se at komme ud af«.

Danske politikere må regulere


Men hvis du vil have befolkningerne til at elske EU, må EU sørge for bedre forhold for folk. I dag er situationen den, at den fri bevægelighed – en EU-opfindelse – gør, at østeuropæere tager til Danmark og arbejder for lavere løn end danskerne, der så kan gå arbejdsløse rundt ...

»Denne diskussion har vi haft i årevis. Franskmændene er bange for de polske arbejdere, de polske er bange for de ukrainske, og nu er de ukrainske bange for de kinesiske. Osv. Men vi kan ikke komme uden om, at mange af de jobs, der overtages af østarbejdere, er jobs, som danskerne ikke selv gider tage. Jeg hader virkelig den måde, vi ser på østeuropæerne på: ’Åh, nej, de kommer og tager vores jobs’«.

Det er vel nemt nok for dig at sige. Virkeligheden er, at vi har social dumping på grund af den frie bevægelighed. Danske håndværkere bliver udkonkurreret lønmæssigt af østarbejdere. Det får jo ikke ligefrem folk til at elske EU ...

»Men det er et reguleringsproblem. Det er ikke et EU-problem. De danske politikere må jo sørge for at indrette lovgivningen, så de mennesker, der arbejder i Danmark, får danske lønninger. Problemet er ikke rumænerne eller polakkerne, problemet er de danske arbejdsgivere, som man må kontrollere langt bedre, og de danske politikere, der ikke gør, hvad der skal til, for at regulere det«. Mere sol i Grækenland



For Cohn-Bendit er det vigtigt at se EU som en mulighed i stedet for en forhindring for at komme ud af den nuværende krise. Og han har konkrete forestillinger om, hvordan Europas Forenede Stater bedre ville kunne hjælpe de europæiske borgere, der står uden job, end tilfældet er i dag. Og hjælpen skal finansieres på en anden måde end i dag.

»Hvis vi skal have Europas Forenede Stater, må den praksis stoppe, at hvert land giver penge til den fælles kasse. Alene af den grund, at alle lande arbejder ud fra national egoisme«.

Hvad mener du?

»EU består af 28 børn af Margaret Thatcher, og de siger alle sammen, de vil have deres penge tilbage. Og de ender altid med at få en del tilbage – også Danmark. Og hver gang de 28 lande mangler penge, løber de til EU og siger: ’Mor, jeg har brug for hjælp’. Jamen det holder ikke. Ikke flere bidrag fra statskasserne«.

Hvad så i stedet?

LÆS OGSÅ

»Vi skal have et selvstændigt europæisk budget med penge forskellige steder fra. Alene en finansskat vil give omkring 50 milliarder euro om året. Og hvis man lagde en lille skat på hver europæisk internetforbindelse eller på hvert telefonopkald, kunne man måske indhente 20 milliarder årligt. Sådan kunne man fortsætte. Med de penge skulle EU investere massivt i regioner, der har det svært. EU kunne f.eks. investere i turisme eller i energiudvikling. Vi kunne også have et arbejdsløshedssystem for unge europæere«.

Så du har løsningen på EU-landenes problemer, bare vi får Europas Forenede Stater?

»Jeg vil ikke sige, at jeg ved, præcist hvordan man kan løse Grækenlands problemer, men der er jo noget absurd i, at der er langt mere vedvarende energi fra sol og vind i Sverige end i Grækenland. Så vidt jeg ved, er der meget mere sol i Grækenland end i Sverige. Her er et område, vi kunne gøre noget ved«. Historien er en mulighed

For Cohn-Bendit er der ingen tvivl om, at fremtidens Europa vil se anderledes ud end dagens. Og han tror på det, fordi unge europæere rejser overalt i Europa og ser på verden med nye øjne. Også her drømmer han om, at EU gør en aktiv indsats.»Forestil dig, at EU gav økonomisk støtte til, at en million unge europæere hvert år tog til et andet europæisk land og studerede eller arbejdede et år eller to. Statistisk set ville 25 procent blive forelsket, mens de var i udlandet. Sådan er livet jo. Forestil dig en ung kvinde med tyrkiske forældre, født og opvokset i Holland, der tager til Frankrig og studerer et år. Hun møder en ung franskmand, der har en fransk mor og en far, der er født i Algeriet. De forelsker sig og får et barn. Hvad er det barn så? Fransk? Hollandsk? Algerisk? Tyrkisk? Nej, det er en europæer. Det er morgendagens virkelighed«. Så du tror, at ideen om Europa er anderledes for unge i dag?





LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ja, og vi skal give dem muligheden for at blive europæere. Europas centrum i dag er Berlin, og hvis du ser på den by, vil du blive overrasket over, hvor mange unge europæere der er, og hvor mange forskellige kulturer der lever side om side. Hvem ville have troet, at der i dag bor 50.000 israelere i Berlin. Men dette er virkeligheden, og det er et kraftigt signal om, at verden er forandret, og vi er nødt til at tale om det«.

Vi står midt i en af de største kriser i EU’s historie. Euroen har det skidt, der er arbejdsløshed overalt, ingen vækst, Nord- og Sydeuropa har modstridende interesser, ingen tror rigtig på EU – og lige nu ser det ud til, at de højrenationalistiske partier vil gå voldsomt frem ved europaparlamentsvalget i maj. Hvad får dig til at være så optimistisk, at du tror på Europas Forenede Stater?

»Bare se på historien. Jeg er født i april 1945 af jødiske forældre, en fransk mor og en tysk far, der gemte sig i Sydfrankrig under Anden Verdenskrig. Forestil dig, at jeg var begyndt at tale i det øjeblik, jeg blev født, og at jeg sagde til mine forældre: Om 50 år vil der ikke være krig i Europa. Der vil ikke være nogen form for vrede mellem de to folk, og der vil ikke være soldater ved grænsen, og europæerne vil få en fælles møntfod. De ville tro, at jeg var tosset. På samme vis ville du ikke have troet på mig, hvis jeg i 1988 havde sagt, at Berlinmuren ville falde året efter. Jeg ved, at ting, der ser umulige ud, kan blive virkelighed«.

Så hvad skal der ske nu?

»Det handler om at mobilisere mennesker og om at få politikere, der har en vision – politikere, der siger: ’Vi kan ikke fortsætte sådan her. Noget må ske’. Historien er ikke fastlagt på forhånd. Historien er en mulighed – for i bestemte øjeblikke har du ikke bare politikere, men også samfund og mennesker, der gerne vil ændre noget til det bedre. Og jeg tror på en fælles europæisk fremtid«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden