Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

forventninger. Vi stiller forskellige krav til drenge og piger og det farver deres forhold til skolen.
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN (arkiv)

forventninger. Vi stiller forskellige krav til drenge og piger og det farver deres forhold til skolen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsker: Pigerne lærer tidligt, at uddannelse er den eneste redning

Når gymnasiepigerne kæmper med at leve op til de mange krav, er det, fordi vi har højere forventninger til dem, siger ungdomsforsker.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er noget af et paradoks: Drengene er gennemgående mere glade og tilbagelænede og håndterer gymnasietiden med færre bekymringer. Til gengæld får de lidt dårligere karakterer og falder oftere ud af uddannelsessystemet. Pigerne får generelt bedre karakterer, men det har de ofte svært ved at se, for de bakser med præstationspres, stress og mindreværd«.

Sådan beskriver Camilla Hutters gymnasieelever i dag.

Hun er forskningsleder i Center for Ungdomsforskning og mener, at både de umotiverede drenge og de overpræsterende piger står over for alvorlige udfordringer, der må tages hånd om.

»Det er desværre en entydig tendens i hele Norden, at unge gymnasiepiger lider af uddannelsesrelateret stress og præstationspres. Pigerne forholder sig mere slavisk til samfundets og skolens krav til dem, mens drengene prioriterer, hvad det er vigtigst at have styr på. Så selvom det selvfølgelig ikke er dækkende for alle, står det klart, at de to køn håndterer gymnasiet forskelligt«.

Hvilke udfordringer løber de unge ind i?

»Flere piger stræber efter høje karakterer, men hvis de ikke kan leve op til de enorme forventninger, de stiller til sig selv, får de stress og mindreværdskomplekser. I systemets optik ser det jo nydeligt ud, hvis man får 12, og de dygtigste piger står da også stærkt udadtil, fordi de kan vælge og vrage mellem uddannelser. Men i nogle tilfælde kan deres overambitiøse higen efter topkarakterer tære på deres psykiske helbred«.

Hvad skyldes forskellen på piger og drenges tilgang til uddannelse?

»At drengene læner sig tilbage, mens pigerne pisker sig selv, er en del af en større kønssocialisering. Vi danner identitet på baggrund af de forventninger, omverdenen stiller til os, og de forventninger er meget forskellige for mænd og kvinder. Forventningen til piger har helt tilbage til kvindefrigørelsen været, at en god uddannelse er vejen til ligestilling. Og så skal man også helst have en uddannelse, før man får en familie. Jeg har tidligere lavet en undersøgelse, der viser, at selv unge piger på 20 år stresser over at skulle nå at få en høj uddannelse, cv-erfaringer, job og børn, inden de runder 30 år«.

Skyldes forskellen også, at gymnasiet er pigernes uddannelsessystem?

»Overraskende nok viser forskningen, at der ikke er forskel på drenges og pigers oplevelse af, hvad god læring er på gymnasiet. For både drenge og piger er det vigtigste, at der er et godt samspil mellem teori og praksis, og at undervisningen er afvekslende. Så det er ikke, fordi drengene foretrækker en mere praktiskpædagogik, som lærerne ikke kan udfri«.

Men hvorfor sakker drengene så bagud?

»Drengene har flere billeder på succes end lige uddannelse. Ser man på undersøgelser fra 1990’erne, opfattede unge drenge sig selv som forsørgere og var derfor mere motiverede på gymnasiet. I dag tænker unge mænd ikke på, at de skal skynde sig ud og have en uddannelse og stifte familie. Samtidig har mange drenge, modsat pigerne, også en forestilling om, at de kan skabe deres egen succes som iværksættere og it-opfindere uden om uddannelsessystemet«.

Så pigerne har et større behov for at blive blåstemplet af deres uddannelse?

»Vi oplever, at pigerne i højere grad uddanner sig for at eliminere risici, mens drengene tænker på succes. Pigernes rationale bliver, at de skal skabe et sikkerhedsnet, der kan redde dem fra at blive arbejdsløse. Man kan sige, at de unge piger tager omverdenens forventninger til den perfekte kvinde og gør den idealisering til en del af deres uddannelsesstrategi. Og det er både godt og rigtig skidt. Det er jo glimrende, at pigerne stormer derudad, men det er også utrolig trist, at det bliver på bekostning af deres trivsel«.

Hvor alvorligt er det?

»Flere og flere unge lider i dag af spiseforstyrrelser, flere har brug for psykologhjælp, og størstedelen af dem er piger. Det er også meget tydeligt, at mange af de psykiske lidelser, som de unge kæmper med, er uddannelsesrelaterede. Så vi taler om piger, der dagligt kæmper med følelsen af ikke at slå til som menneske og følelsen af usikkerhed og ængstelighed. Og det sætter unægtelig sine spor på deres personlige trivsel og stressniveau«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mød fire unge mennesker:

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden