Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hash. Det kunne være interessant, hvis politikerne kunne fremvise dokumentation for, at hash var skyld i nogen som helst ulykke i trafikken, skriver Mikkel Schou, journalist.
Foto: MARTIN LEHMANN

Hash. Det kunne være interessant, hvis politikerne kunne fremvise dokumentation for, at hash var skyld i nogen som helst ulykke i trafikken, skriver Mikkel Schou, journalist.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Løgnen om hash og trafik

Vores lovgivning omkring hash-påvirkede bilister hviler ikke på et sagligt grundlag.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I gamle dage, det vil sige for et par år siden, var det helt lovligt at føre et motorkøretøj under påvirkning af hash. Medmindre en læge vurderede ved en klinisk undersøgelse, at personen ikke kunne gøre det på en betryggende måde.

Hvis man vil bekæmpe trafikanter, der færdes i en hashrus, er det selvfølgelig en besværlig metode. Ikke mindst fordi en læge næppe vil konstatere manglende refleks eller opmærksomhed hos en hashpåvirket person. Det er også besværligt for politiet at fremskaffe en læge til det formål, når en person er bragt til standsning.

Derfor blev loven ændret for et par år siden. Nu må bilisterne ikke have spor af narkotiske stoffer eller sløvende medicin i blodet.

To joints om ugen er nok til, at den såkaldte bagatelgrænse er overskredet permanent.

For medicin og andre narkotiske stoffer end hash gælder det stort set, at påvirkningen er ophørt, når stoffet ikke længere kan spores i blodet. Det vil sige, at man efter et par timer kan køre bil, hvis man har taget kokain, lsd, morfin og så videre.

Det aktive stof i cannabis, derimod, oplagres i fedtvævet og kan konstateres i blodet i dagevis efter indtagelse. To joints om ugen er nok til, at den såkaldte bagatelgrænse er overskredet permanent. Et politisk argument til forsvar for denne restriktion er, at personen jo nok så ikke på noget tidspunkt er i stand til at køre bil.

Men det er videnskabeligt dokumenteret, at en hashrus er væk efter tre til fire timer, selvom der er aktivt stof i blodet.

Det grundlæggende politiske argument er, at man vil nedbringe antallet af ulykker i trafikken, der skyldes påvirkning af narko og medicin.

Et godt argument, der bare ikke er sagligt begrundet, hvad angår hash. I Rigspolitiets statistik skelnes der ikke mellem de narkotiske stoffer. Det vil sige, at ingen kan sige, hvornår hash har forårsaget en ulykke. Hvis man tilmed studerer omtale i medierne, vil man også se, at i en ulykke har føreren været påvirket af hash/narko og alkohol.

Sidst, men ikke mindst viser en omfattende EU-undersøgelse, at påvirkning af hash i trafikken ikke er farligere end at køre med den i Danmark højest tilladte promille alkohol i blodet. Andre undersøgelser viser, at bilister i en rus af hash har en tendens til at køre mere forsigtigt.

Det kunne være interessant, hvis politikerne kunne fremvise dokumentation for, at hash var skyld i nogen som helst ulykke i trafikken. Det gør de ikke. I stedet er deres afgørende argument, at hash jo under alle omstændigheder er ulovligt. Altså har det ikke noget med trafiksikkerhed at gøre.

Sæt dog bagatelgrænsen der, hvor den hører hjemme. Nemlig efter de par timer, det tager for rusen at klinge af. Så er der kun de daglige vanerygere tilbage i fedtefadet. Og sæt straffen ned, så den svarer til den mildeste straf for kørsel i en brandert.

Nogle bilister kan ikke køre bil efter at have drukket en lys øl. Andre kan have svært ved det lige efter at have røget hash, og så ved de det som regel også selv. Men desværre er hensigten på Christiansborg ikke en kamp mod ulykker i trafikken, men mod sagesløse hashrygere.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden