Hvor tit oplever du ordet ’æstetik’? I forhold til kultur og kunst er ordet svært at komme udenom. Men hvad er æstetik egentlig for en størrelse? Ved du, hvad æstetik er? Eller har du det på fornemmelsen og tror, at kunsthistorikere, anmeldere eller Per Arnoldi i hvert fald har styr på det? Well, så kan du godt tro om igen! De sidste 20 år har jeg arbejdet i et såkaldt kreativt job, med kreative mennesker, som var bragt sammen, oftest fordi de havde det, man kalder god smag. I de kredse hører man ordene ’æstetik’ og ’æstetisk’ næsten lige så ofte som ’jeg’ og ’vil’. En dag for ikke alt for lang tid siden gik det op for mig, at jeg egentlig ikke vidste, hvad ordet ’æstetik’ betød. Jeg havde en klar fornemmelse. Det var noget med, at det ’så fedt ud’, men det var jo en lidt vag formulering, så jeg tænkte, at jeg ville studere emnet lidt mere, inden jeg blev afsløret i min uvidenhed. Jeg kender til noget, som kaldes det gyldne snit. Det er lidt indviklet at forstå, så i den kreative verden bruger vi i stedet trediedelsopdeling af billedet. Man siger, at billedet bliver mere roligt, hvis motivet placeres i en af disse opdelinger af billedet. Det er jo en god regel, tænkte jeg, så dem må der være flere af. Først rettede jeg blikket mod nettet og nutidens orakel, Wikipedia. Efter at have læst og læst om æstetik og kunst op igennem historien var jeg ikke blevet spor klogere. Nærmere tværtimod. Æstetik er den del af filosofien, som beskæftiger sig med læren om det smukke, men hvad er reglerne for smukt? Filosofi er en videnskab. Man kan læse filosofi på universitetet, og fra fysikundervisningen kunne jeg huske noget med videnskab og regler, love og formler. Nu havde jeg hørt, at man ikke måtte tage alt, hvad man læste på Wikipedia for pålydende. Så jeg besluttede mig for at finde ud af, hvad filosofien havde at sige. Filosofi var for mig noget med nogle kloge gamle grækere, så her havde jeg også lidt huller i min viden. Derfor fandt jeg et 60-lektioners kursus ’Great Ideas of Philosophy’ og gik i gang. Efter 58 lektioner nåede vi endelig til æstetikken! Her slog den flinke professor ud med armene. Han citerer diverse filosofer, som gennem tiden har påstået, at den rene objektive skønhed må findes, men det er aldrig lykkedes nogen af dem at komme tættere på en egentlig definition af æstetik. Okay, indrømmet, professoren lignede en, der fortrak Brahms frem for Beastie Boys, så jeg ledte videre stadig uden at finde noget konkret. Smuk?, tænkte jeg. Som mand vidste jeg jo godt, hvordan en smuk kvinde så ud. Eller gjorde jeg? Når jeg sad på motorcykelværkstedet med drengene og snakkede om damer, havde vi tydeligvis forskellige præferencer. Ser man nærmere på begrebet ’smukke kvinder’, finder man også ud af, at det er meget geografisk bestemt. Der er for eksempel undersøgelser, der viser, at det foretrukne taljemål for ’smukke’ kvinder varierer en del rundt omkring på kloden. Derudover så det ud til, at en stor del af det ’smukke’ i virkeligheden var et udtryk for gode, raske gener. Jeg endte med at konkludere, at når mænd kigger på en kvinde og tænker: ’Yummy, hvor er hun lækker!’, arbejder hjernen inde bagved med mere ’kedelige’ emner som, ’hvor er hun symmetrisk, fødedygtig, rask, sund og så videre’. Nu var jeg efterhånden ved at være træt af at lede efter definitioner på, hvad det ville sige, at noget var æstetisk, så jeg spurgte lidt forsigtigt, om andre mennesker kunne forklare mig, hvad det var?
Først kun dem, jeg stolede på, for man skulle ikke afsløre, at man ikke vidste det, men efterhånden blev jeg mere modig. AD’ere, reklamebureaudirektører, fotografer, filminstruktører, kunstnere med flere blev udspurgt.
