De sidste dages bekendelser fra de unge frafaldne SF’ere, den såkaldte børnebande, vækker min medlidenhed.
En Astrid Krag, som efter 15 år i ungdomsorganisation og parti finder ud af, at hun åbenbart har forvekslet det med noget andet.
En Ida Auken, som nu ikke vil vedkende sig at have været socialist, til trods for at hun har været medlem af et socialistisk parti igennem en årrække. Det er bare ualmindelig trist.
Stiller man op som politisk kandidat, er det ikke nok at have en hel masse holdninger
Preben Ahrent Petersen
Men det kalder også på en anden konklusion. Stiller man op som politisk kandidat, er det ikke nok at have en hel masse holdninger.
Der skal også være et fundament. Et fundament, der er afprøvet igennem en årrække på arbejdspladser og i foreninger ude blandt dagligdagens mennesker. Ude, hvor man møder virkelighedens problemer og ikke blot skal tage principelle standpunkter.
LÆS DEBAT
Krav om et antal år i erhvervsliv eller på arbejdspladser for at være valgbar tror jeg desværre ikke er realistisk i dag. Heller ikke en højere valgbarhedsalder forekommer særlig realistisk.
Men man kan godt kræve af potentielle kandidater, at de gør sig overvejelser over, om deres fundament nu er i orden.
Har de erfaring fra dagligdagen i Danmark? Har de haft et almindeligt job? Har de fået den almindelige dansker ind under huden? Føler de, de har erfaringen til at repræsentere nogen andre end dem selv?
Før man vil bestemme eller lovgive om andre, burde man have gjort sig ovenstående overvejelser.
Ligeså kan man kræve, at de, der stemmer, gør sig samme overvejelser om de kandidater, de er på vej til at sætte kryds ved.
Foranlediget af de politisk umodne vil mit politiske kompas for fremtiden være meget fokuseret på disse spørgsmål.
Skriv kommentar