Klar til VM? Få daglige opdateringer fra den danske lejrLæs mere

Tegning. Per Marquard Otzen

Tegning. Per Marquard Otzen

Debat

Kritikken af '1864' er en pærevælling af patetisk vrøvl

Kritikerne har ikke forstået, at den store fortælling er ren og uforfalsket fiktion.

Debat

Hvis det drejer sig om fiktion – uanset mediet – er svaret enkelt: Historieforfalskning er ’the name of the game’, fortællerens frie ret til at fortolke sit stof. Hvis det derimod drejer sig om dokumentation, er fiktionen naturligvis uvedkommende.

Søndag aften var der tv-premiere på Ole Bornedals serie ’1864'. Personligt følte jeg mig lukket ind i et univers, jeg ikke har oplevet, siden jeg for mange år siden så Bertoluccis ’1900’ på det helt store lærred. Alt er tegnet op, brikkerne sat frem til et storladent spil om mennesker, krig, kærlighed og ambitioner. Vi er helt inde under huden på de personer, vi skal lære at kende, efterhånden som dramaet foldes ud.

Vanvid og krigstraumer lurer. I datidens – såvel som i nutidens – Danmark domineres det politiske verdensbillede af nationalliberalisme. Dengang havde partiet oven i købet ét navn, i dag har det mange.

Det er alt sammen formidabelt lagt frem, fantastisk fotograferet – et guldaldermaleri med al den råhed, som guldaldermalerne fortrængte. Og med en historie, der kigger med fra nutidens sidelinje, endnu i sin tilbliven. Det er med andre ord en optakt, et drama, som skal til at udfoldes i tid og rum.

Henrik Palle giver 1864 5 flotte hjerter. Kilde: DR, Miso Film

Så når vi frem til Deadline samme aften. I forlængelse af den gode oplevelse er jeg himmelfalden; det fyger gennem studiet med beskyldninger. Man har samlet et hold bestående af tre indædte modstandere af projektet plus studieværten, som oven i købet selv har prøvet at få sin historie (’Kongekabale’) filmatiseret.

Den tomme stol i studiesetuppet er øjensynlig tænkt som opponenten. Ole Bornedal har ganske vist været med i et klip og fået lov til at ryste lidt på hovedet, men i selve debatten står de tre eksperters udsagn 100 pct. uimodsagt uden en eneste til at indtage kunstens standpunkt.

Ingen af dem har for fem flade øre kunstforståelse at gøre godt med, og med Pia Kjærsgaard som dirigent hidser de sig på skift op over, hvad produktionen har kostet. Alle begreber blandes ukritisk – også af studieværten – til en pærevælling af patetisk og vildledende vrøvl, og alle er enige. Ind imellem ser man udenrigsredaktøren fra et større dansk dagblad kigge forelsket hen på Pia K. Der er ingen grund til at dæmonisere DF’s værdiordfører – hun er, hvad hun siger, og det er ikke båret af den store indsigt i hverken historien eller kunsthistorien. Således skulle man ikke have kendt til sigøjnere i 1800-tallets Danmark.

Hvis hun har ret, tager både H.C. Andersen og Oehlenschläger grueligt fejl i deres tekster. Synd, at de ikke kan kaldes til orden i Deadline. Her har panelet ikke fantasi til, at bare én enkelt sigøjnerfamilie kunne være både sympatiske og arbejdsomme. Det taler vist for sig selv.

Ole Bornedal har altså forfalsket god dansk historie af bedste nationalliberale aftapning, og det skal man i vore dage ikke tage let på. Han har politiseret for gode borgeres skattepenge, 100 millioner.

Biskop Monrads figur har fået psykopatiske træk. Det er en glimrende booster til dramaet, og faghistorikere har da også for længe siden udstyret ham med en maniodepressiv psykose.

Men det må man altså ikke have i et tv-drama, eller hvad? Og bør alle vores historiebøger så ikke skrives om, for i 1864 kendte man jo ikke til posttraumatisk stress som diagnose? Betyder det, at hjemvendte ofre for fortidens krige alle skal ses som anakronismer?

LÆS ANMELDELSE

Hvor vil Deadline-panelet hen? Aner de ikke, hvad den store fortælling er lavet af? Af ren og uforfalsket fiktion! Har de – for 100 millioner – prøvet at købe sig et partiprogram, de kan være enige om? Tonen i det politiske forum spiller falsk.

Vi er lige ved at være derhenne, at hvis nogen i en tv-serie siger ’hold din kæft!’, så er det et angreb på ytringsfriheden. Hvornår skal Bodil Jørgensen censureres ud af ’Rytteriet’? Hun bander, så det ryger, og dertil er hun sønderjyde.

Ikke én af de indkaldte eksperter – på sig selv og egne idiosynkrasier – hæfter sig ved, at der er tale om en optakt, og at man jo ikke kan røbe det hele i de første to-tre afsnit. Overskrifterne rulles ud, det er er en præsentation af spillets brikker.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er det universelle i dramaet, det er selve dets berettigelse. Jeg kan ikke se, at instruktøren har taget politisk stilling, hverken til højre eller venstre, ligeud eller midten.

Det politiske budskab er uden for dramaet til hver en tid. Heldigvis er danskerne for kloge og flokkes om serien med store seertal. Det kunne oven i købet være, at de fik lyst til at læse kilder og interessere sig yderligere for tiden.

Man kan ikke være værdikriger som anmelder, det er en både kedelig og tidstypisk tendens.

Regnskabet kommer aldrig til at gå op – hvis det ellers er et ordentligt fiktionsværk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce