Kritikken af '1864' er en pærevælling af patetisk vrøvl

Tegning. Per Marquard Otzen
Tegning. Per Marquard Otzen
Lyt til artiklen

Hvis det drejer sig om fiktion – uanset mediet – er svaret enkelt: Historieforfalskning er ’the name of the game’, fortællerens frie ret til at fortolke sit stof. Hvis det derimod drejer sig om dokumentation, er fiktionen naturligvis uvedkommende.

Søndag aften var der tv-premiere på Ole Bornedals serie ’1864'. Personligt følte jeg mig lukket ind i et univers, jeg ikke har oplevet, siden jeg for mange år siden så Bertoluccis ’1900’ på det helt store lærred. Alt er tegnet op, brikkerne sat frem til et storladent spil om mennesker, krig, kærlighed og ambitioner. Vi er helt inde under huden på de personer, vi skal lære at kende, efterhånden som dramaet foldes ud.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her