Hvad blev der af frelseren? Ham, som amerikanerne dansede for på gaderne den uforglemmelige valgnat for blot seks år siden, mens de skrålede sloganet ’Yes, we can!’. Ham, som var på alles læber i Europa. Ham, som lovede, at menneskeheden ville se tilbage og huske det som øjeblikket, »hvor havenes stigning begyndte at høre op, og vores planet begyndte at hele«.

I takt med at vi nærmer os midtvejsvalget 4. november efter seks år med Obama som præsident, ønsker et stigende antal demokratiske kandidater ikke længere at blive set i hans selskab. Elizabeth Drew, en erfaren iagttager af amerikansk politik, bemærker: »Formentlig ikke siden Richard Nixon har så mange kandidater vendt partiets præsident ryggen og bestræbt sig på at undgå ham, når han er på besøg i deres delstater«. Den seneste måling viser, at hans popularitet er dalet til næsten 40 procent. I Europa taler vi knap om ham længere: Vi er gået fra at brøle, »Obama! Obama!« til at give ham øgenavnet No-Drama-Obama, og i dag tænker vi Nobama.