Hvorfor betragtes det som sundhedsskadeligt at være lille og slank, men ikke at være stor og overvægtig? Det spørgsmål var det første, jeg stillede mig selv, da det kom frem, at tøjkæden H&M ville producere en størrelse XXS og derved startede et ramaskrig hos diverse kønsforskere, læger og feminister.
De mener, at størrelsen vil skabe nogle fuldstændig unaturlige og usunde kvindeidealer. Hvad de åbenbart glemmer er, at der rent faktisk er sunde og raske kvinder, som af genetiske årsager ikke kan passe tøj i normale voksenstørrelser.


