Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Per Marquard Otzen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lad os nu gøre op med sygdomskulturen og klynkementaliteten

Vi er ved at sygeliggøre en hel nation med alle de sygemeldinger, danske læger uddeler til deres patienter, mener regionsrådsmedlem for Liberal Alliance Marianne Mørk Mathiesen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er behov for et opgør med den danske sygemeldingskultur«. Sådan lød det fra Marianne Mørk Mathiesen, medlem af regionsrådet i Region Syddanmark (LA) og praktiserende læge, på Altinget.dk i sidste uge.

Hun oplever ugentlig, at borgere henvender sig i hendes lægepraksis for at få en sygemelding, selv om de i hendes optik slet ikke er syge. Blandt hendes eksempler på borgere, der ønsker en sygemelding uden et reelt behov, er en ung kvinde, der følte sig stresset, fordi hun efter arbejde var så træt, at hun ikke orkede passe sin hest. At sælge hesten var en uacceptabel løsning. Marianne Mørk Mathiesen er bekymret for udviklingen.

Marianne Mathiesen, hvad er det, du er så bekymret for?

»Jeg er bekymret for, at vi udvander sygdomsbegrebet. Livet gør ondt indimellem, men der er langt fra at være ked af det til at være deprimeret i klinisk forstand. Og selv om man har travlt og løber hurtigt, er man ikke nødvendigvis stresset. Samfundet er under pres, fordi en masse mennesker opfatter sig selv som syge uden at være det«.

Men hvis folk føler sig syge, kunne det så ikke tænkes, at de rent faktisk er det?

»Jo, jeg har set folk invalideret af stress. Men jeg synes jo netop, at det er de rigtigt syge, der kommer til at lide under sygdomskulturen. Jeg har f.eks. oplevet en mand i aktivering, der var pålagt arkivarbejde, som han syntes var så kedeligt, at det gjorde ham deprimeret. Han ville gerne sygemeldes. Men den tid, jeg bruger på de borgere, ja jeg vil nødigt kalde dem patienter, der blot tror sig syge, går jo fra dem, der virkelig lider«.

Hvad skal vi så gøre ved det?

»Vi er nødt til at diskutere, hvornår man er syg, og hvornår man ikke er det. Vi bevæger os i højere og højere grad mod en kultur, hvor livets skuffelser opfattes som sygdom. Det er især de unge, jeg er bekymret for. Jeg vil gerne gøre op med sygdomskulturen, ja klynkementaliteten, om man vil. 80 procent af danskerne mener faktisk, at vi klynker for meget. Og jeg er helt enig. Vi er simpelthen nødt til at tage os gevaldigt sammen og tage ansvar for os selv. Sagen er jo, at hvis du får en diagnose som lettere depression, når du er ked af det, fordi du lever dit liv forkert, så fralægger det dig ansvaret for dit liv. Og så mister du egenomsorgen«.

Men er det lægernes eller patienternes skyld, at der uddeles mange sygemeldinger? Lægerne kan jo bare sige nej.

»Det er også borgernes skyld, når de f.eks. går til lægen med en ulykkelig forelskelse. Desværre er der mange læger, der så giver efter for patienterne ved at skrive en sygemelding. Sagen er jo, at patienter ofte skifter læge, hvis de nægtes en sygemelding. Og i det hele taget er der ingen, der har et personligt incitament til at holde folk fri af sygemeldinger. Men hele samfundet bærer et ansvar for den nedsatte smertetærskel, som udløser ønsker om sygemeldinger«.

Du fokuserer meget på det individuelle ansvar. Kunne det ikke tænkes, at det var samfundet, konkurrencestaten, der presser os så hårdt, at vi bliver syge?

»Jeg tror ikke, at vi skaber stressede borgere. Derimod tror jeg, at vi tåler mindre i dag end tidligere. Tag et kig bagud. Det må dæleme have været langt mere stressende, da man skulle slås for at brødføde sig selv og sine børn. Det, vi ser i dag, er jo en slags velfærdsstress«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Velfærdsstress?

»Ja. Vi bliver jo i høj grad stressede af vores fritid. Vi skal både bage speltboller, på skiferie og i biografen i weekenden. Vi er ambitiøse både på arbejdet og i fritiden. Og man kan jo ikke melde sig syg fra sin familie, så i stedet melder vi os syge på jobbet«.

Statistikken viser jo, at antallet af sygedage er faldende over de seneste år, sparker du ikke åbne døre ind?

»Vi har stadig en høj sygdomsprocent. Især inden for særlige faggrupper. Risikoen for sygdom er naturligvis større i nogle jobs end andre, men vi skal også kunne diskutere, om sygdom nogle steder skyldes en særlig kultur, hvor man i for høj grad går rundt og bekræfter hinanden i, at ’nu skal vi også passe på os selv’. Den kultur ser vi ikke alle steder. Alle har ret til omsorg, men overdreven empati kan også være med til at gøre folk syge, og det kan være en af forklaringerne på den øgede sygeliggørelse«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden