Når danskerne i løbet af det kommende år modtager stemmesedler, bliver vi ikke bedt om at bestemme over vores lands fremtid. Det er teaterbilletter, vi får tilsendt. Vi opfordres til at give vores mishag eller påskønnelse til kende, at klappe eller buhe. En efter en træder politikerne frem på scenen for at modtage rådne æg eller fingerkys.

Men det stykke, vi i de sidste par år har overværet, hører ikke hjemme på noget kendt klassisk repertoire. Det er snarere en variation af reality-tv. Man tager 179 tilfældige mennesker og spærrer dem inde i et stort, ubekvemt skrummel af en bygning uden kontakt med den ydre verden eller nogen nævneværdige bekvemmeligheder og efterlader dem der i fire år.