Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning. Per Marquard Otzen

Tegning. Per Marquard Otzen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der findes en brun mands byrde, men den er ikke Hassan Preislers

Skuespiller og forfatter Hassan Preislers byrde er forkælet og kulturradikal.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

’Brun mands byrde’ hedder forestillingen bygget over Hassan Preislers debutroman af samme navn. Men stykket burde i stedet hedde ’Preislers privilegerede byrde’, for det er ikke den ’almindelige’ brune mands byrde, Preisler bærer rundt på.

Tværtimod er det en forkælet, kulturradikal byrde. Med al respekt for Preislers identitetskriser, så tror jeg ikke, at Hassan fra ghettoen ville tvivle et sekund, hvis han fik valget mellem sit eget og Preislers liv. For der er en verden til forskel på de to Hassaner, selv om de begge er brune.

LÆS ANMELDELSE

Preisler fortæller, hvor svært det er at være Hassan blandt de kulturradikale, der hævder at være politisk korrekte, men alligevel fravælger ham til gode roller, fordi han er brun.

Han fortæller om dilemmaet ved på den ene side at have lyst til at give Pia Kjærsgaard en krammer, og samtidig frygte udelukkelse blandt de ’ordentlige’ mennesker. Han fortæller om den byrde, det er, når han, der er en kokosnød (brun udenpå, hvid indeni), bliver mødt med samme fordomme som perkeren fra ghettoen.

Men tro mig, der står seks asylcentre, fem sprogskoler, en håndfuld afvisninger i byen og på boligmarkedet mellem Preislers problemer og dem, som mange nydanske fyre, der er opvokset i et socialt belastet boligområde, kæmper med.

Mine forventninger var store, da min mor og jeg, skulle se Preislers teaterstykke. Undervejs ventede jeg spændt på stykkets klimaks, der for alvor ville beskrive den såkaldte ’brune byrde’. Men nøj, hvor blev jeg skuffet!

For nej, Preisler repræsenterer ikke den almindelige, brune mand, eller majoriteten af de brune mænds udfordringer. Pia Kjærsgaard møder ikke Preisler med den aggressive retorik, hun anvender over for Hassan fra ghettoen. Dette faktum alene burde fortælle Preisler, at han ikke fløjter så højt med sin whistleblower-fløjte, som han så gerne vil.

Når hele det elitære kultur-Danmark, Kjærsgaard inklusive, hylder Preisler, så er det udelukkende, fordi han bekræfter dem i, at nydanskere bruger etnicitetskortet til at springe over i køen. Og selv om det meget vel i visse tilfælde kan være tilfældet, forudsætter det, at den brune i forvejen befinder sig iblandt de privilegerede. Men vejen fra ghettoen til eliten er meget lang.

Preisler har ret i, at identiteten som ’den anden’ kan være magtfuld i de politiske korrekte kredse, når kultureliten mødes til et Politiken Plus-arrangement, på Louisiana eller i køen til en Yahya Hassan-oplæsning, men i Underklassedanmark er det ikke noget, man skriver øverst på cv’et, for så kommer du bagerst i køen.

Preislers forældre er faglærte, selvforsørgende og anerkendte. Den typiske Hassans forældre er ufaglærte og på kontanthjælp. Preisler blev født på Charlottenlund Fødeklinik. Den typiske Hassan bliver født på Hvidovre fødeafdeling.

Preisler mødes med et kram af Kjærsgaard, mens grundlaget for Kjærsgaards politiske karriere, Hassan fra ghettoen, aldrig får mulighed for at trykke hånd med hende. Og mens Preisler fortæller, hvordan han sprang alle over i køen ved at bruge etnicitetskortet, er Hassan fra ghettoen sat bagerst i køen, netop pga. sit navn, sin hudfarve og sin bopæl.

Jovel, der findes en brun mands byrde, men det er ikke Preisler, der bærer på den. Men derimod Hassan fra ghettoen.

Preislers budskab er med til at skævvride billedet af den diskrimination, der dagligt udøves mod nydanske drenge . Det er et faktum, at nydanske drenge placeres bagerst i køen til boligen, jobbet og diskoteket, men hos Preisler er problemet reduceret til at omhandle diskriminationen på Det Kongelige Teater. Er det disse problemer, vi står over for som nydanskere i dagens Danmark? Selvfølgelig ikke.

Preisler er, måske ubevidst, med til at bagatellisere de reelle udfordringer, som der eksisterer for mange nydanskere i Danmark. Så længe vi fortæller hinanden, at diskrimination mod nydanske mænd er en skrøne, bliver den brune mands byrde aldrig lettere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den vokser tværtimod med vores benægtelse. Jeg havde inderligt håbet på, at en privilegeret, brun mand ville sætte Underklassedanmarks udfordringer på elitens dagsorden, eller i det mindste bare berøre dem. I stedet vidnede stykket om en selvforherligelse, som de privilegerede brune soler sig i på bekostning af underklassens brune. Hassan fra ghettoen lades igen i stikken.

LÆS DEBAT

For når Østerbroparret spadserer hjem fra teatret, kan de klappe sig selv på skulderen og sige: Er det virkelig det? Er det de udfordringer, som nydanskere oplever? Det er jo ingenting! Det nye politisk korrekte bliver kunsten at bagatellisere.

Preisler skal selvfølgelig have ret til at lave et stykke om sit liv og de (luksus)problemer, han har haft. Men det har ikke noget med den almindelige, brune mands byrde at gøre.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden