Det er en udbredt forestilling, at danske mænd slår, fordi de er psykisk ustabile eller har sociale problemer, mens mænd med anden etnisk baggrund slår for at forsvare deres ære. Vi insisterer på at kategorisere al vold mod minoritetskvinder som æresrelateret, til trods for at der også kan være andre forklaringer. Det er nemt og virksomt, men også meget ensidigt«.
Sådan siger Louise Lund Liebmann, der i sidste uge forsvarede sin ph.d.-afhandling om æresrelateret vold ved Københavns Universitet.


