Når man som minoritet her i landet formaster sig til at have en mening om tingenes tilstand uden nødvendigvis at underkaste sig de dominerende negative fortællinger om sit eget ophav, går der ikke længe, før der bliver smidt med nogle ganske bestemte og forudsigelige trumfkort som modsvar.
Det mest tåbelige er naturligvis skrid-hjemkortet, som hverken skaber rum for dialog eller gør sig fortjent til noget svar. Men der er et andet kort, man også altid kan regne med, nemlig den evige treenighed om ’æresdrab’, ’social kontrol’ og partnervold af den ’etniske’ (underforstået muslimske) slags.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
