Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Så lad os da tale om æresrelateret vold

Hvis en kvinde tilhører en etnisk minoritet og oplever vold i familien, bliver det næsten automatisk kaldt for en æresrelateret konflikt

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når man som minoritet her i landet formaster sig til at have en mening om tingenes tilstand uden nødvendigvis at underkaste sig de dominerende negative fortællinger om sit eget ophav, går der ikke længe, før der bliver smidt med nogle ganske bestemte og forudsigelige trumfkort som modsvar.

Det mest tåbelige er naturligvis skrid-hjemkortet, som hverken skaber rum for dialog eller gør sig fortjent til noget svar. Men der er et andet kort, man også altid kan regne med, nemlig den evige treenighed om ’æresdrab’, ’social kontrol’ og partnervold af den ’etniske’ (underforstået muslimske) slags.

Når man kritiserer den strukturelle vold, som racisme udgør, hedder modsvaret fra højrefløjen altså: »Hvorfor taler du ikke om æresdrab, social kontrol og partnervold blandt muslimer?«.

Lad os lige et øjeblik tolerere den logiske kortslutning i at afkræve minoriteter at beskæftige sig med bestemte emner og holde sig fra visse andre. Lad os se på, hvad der ville ske, hvis vi gik med på at tale om netop ’æresdrab’, ’social kontrol’ og partnervold blandt etniske minoriteter på den måde, som højrefløjen gerne vil have, at vi skal tale om det på.

Den svenske digter Athena Farrokhzad skriver i digtsamlingen og manifestet Vitsvit om det paradoksale i at forsøge at afmontere vold på voldens eget sprog: »Det eneste sprog, du kan fordømme krænkelsen på, er krænkerens sprog, og krænkerens sprog er et sprog, som blev opfundet til at retfærdiggøre krænkelsen«.

Når ikke blot højrefløjen, men stort set også alle andre fra velmenende dameblade til feministiske organisationer, taler om patriarkalsk vold blandt etniske minoriteter, er der altid en bestemt dagsorden.

Når ikke blot højrefløjen, men stort set også alle andre fra velmenende dameblade til feministiske organisationer, taler om patriarkalsk vold blandt etniske minoriteter, er der altid en bestemt dagsorden

Denne dagsorden er ikke alene totalt uoptaget af at hjælpe de kvinder, der faktisk er udsat for patriarkalsk vold, men udnytter blot ofre for partnervold til at fremme egne dagsordener, hvad enten der er tale om hardcore fremmedhad eller lidt feel-good fra velmenende damer fra middelklassen.

På den ene side bliver argumenter om ’etnisk’ partnervold, ’æresdrab’ og social kontrol brugt til at dæmonisere etniske minoriteter og tegne et grumt billede af den brune og sorte mand. På den anden side får de minoritetskvinder der rent faktisk oplever disse patriarkalske strukturer på egen krop, slet ikke den hjælp, de har brug for.

I stedet tjener denne afsporing hovedsageligt to formål: For de første bliver de ’danske’, hjemmedyrkede udgaver af social kontrol og partnervold negligeret som bagateller. Æresdrab er for eksempel bedre kendt som jalousidrab eller ’tragiske familiebegivenheder’, når gerningsmanden er hvid.

For det andet forstærker det stereotype forestillinger om mænd fra særligt Mellemøsten og Afrika som altid-allerede voldelige, primitive og sexistiske. En forestilling, der i sidste ende baner vej for et generelt fremmedfjendsk offentligt rum og stramninger i asyl- og indvandringspolitikken. Som altså også går ud over de selvsamme minoritetskvinder, man påstod at ville redde i første omgang.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Patriarkalsk vold, misogyni og social kontrol findes overalt i verden, også i Danmark. Hvis man var oprigtigt bekymret for voldsramte kvinders velfærd på højrefløjen, ville man arbejde mere på at få afsat midler til krisecentre, så de ikke skulle være afhængige af at få satspuljemidler fra år til år.

Man ville også arbejde på at give voldsramte, familiesammenførte kvinder bedre muligheder for at opnå opholdstilladelse i stedet for at skulle tåle et voldeligt forhold af frygt for at skulle blive bedt om at forlade Danmark.

Vold begået af danske mænd forklares som en afvigelse fra den danske kultur

At minoritetskvinder bliver opmuntret til at tale om sig selv og deres situation i et sprog, der i forvejen er givet og defineret af herskende diskurser, er dokumenteret af religionshistoriker Louise Lund Liebmann i den første ph.d.-afhandling om såkaldt æresrelateret vold i Danmark.

Hun har dokumenteret, hvordan partnervold blandt minoritetsfamilier søges forklaret med den ’etniske’ kultur, hvorimod vold begået af danske mænd forklares som en afvigelse fra den danske kultur. Liebmann har interviewet voldsramte minoritetskvinder til sin afhandling og peger på, at mange af dem kun har den ’æresrelaterede’ vold som en tilgængelig måde at beskrive deres oplevelser på.

Den tidligere regerings indsats på området har decideret navnet National Strategi mod Æresrelaterede Konflikter, og krisecenteret, som de fleste af de interviewede kvinder opholdt sig på, er et sikret botilbud for unge, der er på flugt fra æresrelaterede konflikter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis en kvinde tilhører en etnisk minoritet og oplever vold i familien, bliver det næsten automatisk kaldt for en æresrelateret konflikt. Helt uden hensyn til hendes sociale status, geografiske oprindelse eller etniske tilhørsforhold. Samtidig gør karakteren af de tilbud, der findes til kvinderne, at det giver de bedste muligheder for at få hjælp, hvis de gentager mønsterfortællingen om ’æresrelateret vold’.

Det er altså en diskurs, der reproducerer sig selv i det uendelige og samtidig fremstiller de mennesker, der sættes i forbindelse med ’æresrelateret vold’, som tilhørende en tilbagestående og sexistisk stammekultur, der for enhver pris skal holdes nede, ude og ’reddes’ – på majoritetens og højrefløjens kyniske præmisser.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden