Politik, dovne journalister, familieliv, et mobbeoffer der taler ud, en mobber der undskylder. Og en enkelt ung iværksætter, der fortæller at det ikke er populært at være initiativrig.
Årets mest læste debatindlæg på politiken.dk spreder sig over en bred vifte af emner. Både venstrefløjspolitikere, gymnasieelever og moderne mødres indlæg om deres besværlige hverdag har trukket stor opmærksomhed blandt læserne. Og så er lærernes og de studerendes vilkår og omskiftelige hverdag et eviggyldigt emne, som optager rigtig mange.


